Jeg elsker den brogede verden
 trods al dens nød og strid;
 for mig er jorden skøn endnu
 som i patriarkernes tid.

 De snakke, som om den er gammel,
 af synd og sorger mæt.
 O nej, den flyver endnu i dans
 om solen så ung og let!

 Jeg har grædt, som andre, af smerte,
 fordi min boble brast.
 Men boblen er ikke verden;
 læg verden det ej til last!

 Var livet en dans på roser,
 mon alt da var bedre end nu?
 Hvis ej der var noget at kæmpe for,
 hvad var da vel jeg og du?

 Kamp må der til, skal livet gro,
 ej kamp blot for dagligt brød,
 men kamp for frihed i liv og tro -
 thi evig stilstand er død!

 Og derfor elsker jeg verden
 trods al dens nød og strid;
 for mig er jorden skøn endnu
 som i patriarkernes tid.