Jacob Holdt - mine fotoudstillinger

 

I årevis modsatte jeg mig at udstille mine billeder. De burde kun bruges i en pædagogisk sammenhæng da mange af dem viser mennesker ødelagte af racisme og derfor - uden ledsagende forklaringer - ligeså godt kunne bruges af Ku Klux Klan som af progressive kræfter.

Men i de sidste år har mine vidunderlige franske kuratorer, Paul Cottin and Jerome Sother, der føler at mange af mine oprindelige snapshots er af kunstnerisk eller historisk værdi, alligevel overbevist mig om at lave et antal udstillinger rundt om i Europe.

Mest fordi de er usædvanligt søde og sjove at arbejde sammen med mens de prøver at overbevise museumsbesøgende (og mig selv) om at jeg måske har interesse som museumsgenstand :-)
 


Mine kuratorer Jerome Sother og Paul Cottin overrækker min nye bog fra Steidl til tidligere præsident Vaclav Havel
 

Jeg har endog ladet dem lave en ny bog for mig - en ren fotobog udgivet af Steidl og "befriet" for alle mine tunge læresætninger om racisme. M.a.o. meget forskellig fra min egen bog, Amerikanske Billeder. De har også lavet et flot portfolio til salg til samlere med 16 af mine bedste billeder.

 



Derfor har jeg nu fire forskellige fotoudstillinger i Europas museer:

1. "United States 1970-1975"
Poul Cottins og Jerome Soters udvalg af 240 billeder af et mere kunstnerisk tilsnit mest beregnet på mindre fotokunstmuseer.
For at arrangere denne udstilling bør man kontakte

2. "Tro, håb og kærlighed"  
Som delvis udløber af Jeromes og Pauls udstillinger har også et stort dansk kunstmuseum nu lavet en udstilling med mine billeder, nemlig Louisiana. Her har den dygtige kurator Mette Markus efter en ide af Erik Steffensen lavet en hel anden fortolkning og præsentation af mine billeder. Det er meningen at denne udstilling bagefter skal vandre ud i verden til Louisianas samarbejdspartnere.
Se mere om udstillingen her.

3. "Ghettoen i vore hjerter"
Dette er min egen pædagogiske udstilling bestående af 850 billeder af racisme, antisemitisme, islamofobi, sexisme, homofobi, klasseundertrykkelse etc. Den kræver næsten 1200 kvadratmeter plads da det sandsynligvis er den største udstilling, der nogensinde er lavet om racisme.
Se en online version af den her
Hvis du vil vide mere om at arrangere den eller dele af den kan du kontakte mig her.

4. "American Pictures - I just do things"
I min nyeste udstilling i 2022 i Cortona, Italien, har jeg et nyt udvalg af billeder kuratereret af Lars Lindemann og Paolo Woods. De planlægger at udstille det andre steder i Europa. Her kan man se deres udvalg og anmeldelser.

 

 


Andre sider under denne menu "Udstillinger"

 

Anmeldelser af mine billeder og udstillinger

Liste over tidligere udstillinger i Europa og US.

Billeder fra udstillingerne

Se filmen fra Louisianas Bio om mig som fotograf

Se et engelsk Tv-interview om mine vagabondår og hvordan jeg tog billederne.


Kærlig hilsen Jacob Holdt

 


   

   

 This page in English

Copyright © 1997 AMERICAN PICTURES; All rights reserved.