|
ANNE BECH-DANIELSEN
Så vi drøner af sted
i myldretidstrafikken. Når værkstedet, får bilen. Men – Jacob Holdt
skal også ud på et pensionat ude for enden af Brabrand Sø, for der
har han glemt at betale en regning for overnatning »Men jeg er ikke kunstner«, understreger Jacob Holdt, hvis fotoshow med ’Amerikanske billeder’ fra 70’erne og frem har været vist hundredvis af gange for skolebørn, studerende og alle mulige andre verden over.
»Jeg er aktivist – og
vagabond«. »Det handler om at se ind i hjertet på mennesker og se, hvad de rummer«, siger han om sit livslange forsøg på at »aflære sig racismen«. Og når Jacob Holdt siger racisme i dag, mener han ikke bare den racisme, han har set og dokumenteret i USA. Med sin seneste store udstilling på over 800 billeder har han sat fingeren, hvor det gør ondt i den hjemlige hjertekule: Han sidestiller direkte den amerikanske racisme imod sorte med den danske attitude imod flygtninge og indvandrere. Ja, faktisk har han ikke, siden han tog de første billeder i sorte ghettoer i 70’erne, set en udstødelse magen til – før han kom tilbage til Danmark for nogle år siden.
Af-hjernevask »Jeg kendte ingen indvandrere i Danmark. Al min viden om indvandrere havde jeg fra politikere og medier, og pludselig var jeg begyndt at tænke som en racist. Når man har brugt 30 år af sit liv på at arbejde med racisme, er det altså slet ikke til at se sig selv i øjnene ved den oplevelse. Så er det om at af-hjernevaske sig«, fortæller Jacob Holdt.
Og så indledte han
den kur imod racisme, han har brugt det meste af sit liv på at
gennemleve: Man opsøger dem, man er mistroisk over
for – i USA var det de
sorte fattige, de hvide millionærsønner eller de udstødte og
foragtede Ku Klux Klan-medlemmer. I Danmark asylsøgere,
indvandrerfamilier og flygtninge, og i dag er manden, nogle har
sammenlignet med Jesus på grund af hans kærlighedsbudskab, stolt af
at være blevet kaldt muslim. Hans seneste udstilling, der foreløbig
har været vist to gange i Danmark, er én lang sammenligning mellem
amerikanske og danske ghettoer, og det Holdt »Amerikanske politikere har for længst indset, at dæmonisering fører til ghettoer og fængsler, og i dag er det ikke længere god tone at svine minoriteter til fra talerstolene. Det betyder, at de toner heller ikke siver ned til de svageste, og så taler de heller ikke sådan. Men vi, der har peget fingre ad den amerikanske racisme imod sorte, har nu travlt med at gentage fejlene! Danske politikere sviner indvandrere til«, mener Holdt.
I stedet for at
dæmonisere skal man imødekomme, lyder det enkle budskab.
Wake up
call »Gu’ blev jeg da bange«, siger Jacob Holdt i dag om et møde, han lærte en del af. For egentlig var han bare på vej til Mexico. Men det blev »en meget lang rejse«, som han siger om sine 30 års og tusindvis af kilometers rejse ind i racismens sjæl. I dag betegner Jacob Holdt overfaldet som en slags wake up call: Som politisk bevidst 70’er-dansker var han kommet til USA med alle de politisk pæne holdninger og en positiv holdning til ghettoernes sorte, undertrykte amerikanere. Alligevel stod han pludselig her, overfaldet og bestjålet og med en nyfødt frygt for det, han havde troet på det bedste i. Det var der, han traf sin beslutning: »Det her bliver til racisme, hvis ikke jeg gør noget ved det«, erkendte Jacob Holdt, og det blev begyndelsen på et livs rejse ind i ghettoerne med kameraet som værktøj og salget af eget donorblod som indtægtskilde. Målet er at favne alle, og midlet er altid dialog: Dialog er vejen ud af racisme, mener han: »Når sorte og hvide ikke mødes, fører det til den udstødelse og ghettoisering, som de hvide altid har bebrejdet de sorte«, siger Jacob Holdt.
På sit årelange
fototogt, især i USA, har præstesønnen fra Vestjylland overnattet i
ramponerede biler den ene dag og ved kriminelle
For set gennem Holdts
linser
Hjemme hos
racisterne
Det var en
tilfældighed, der førte Jacob Holdt ind i klanen. Han havde mødt en
ung journaliststuderende under en sejltur på Amazonfloden, og et par
år efter fik hendes tv-station den ide at få Jacob Holdt til at tale
med sit racistiske modstykke: Jeff Berry, en Ku Klux Klan-leder fra
en af de værste og mest hurtig
Den ventede
konfrontation udeblev.
»Jeg ser hos dig det
samme, som jeg ser hos de sorte i ghettoerne«, sagde han for
rullende kamera.
»Hvis jeg udfylder et
af de kort der, er jeg så medlem?«,
spørger Jacob Holdt for sjov.
Vredens
børn For klanmedlemmer har betrådt, mener han, de samme stier som så mange andre udstødte fra rockerbander til nynazistiske korps. - først en barndom med vold og svigt - ballade i skolen og en omverden, der reagerer med en blanding af frygt, fjendtlighed og afvisning. Som Jacob Holdt siger:
»De første
smertensråb fra barnet viser sig typisk på den her klodsede måde –
som kriminalitet eller racisme. Det er symptomet på undertrykkelsen,
men i samme øjeblik
Og for at rejse den
anden vej
»Sådan aflærer man
sine fjendebilleder«, siger Jacob Holdt. »Jeg siger altid, at hvis man vil ændre på klanen i USA eller nazisterne i Greve, så lad da være at råbe og skrige ad dem. Prøv i stedet at se, hvad der har skabt de mennesker. Når man er nysgerrig efter at se det, forsvinder frygten – og afstanden«. Naivt? Eller måske direkte uansvarligt eksempelvis at slæbe hvide klanledere med på hyggevisit hos sorte familier i Sydstaterne? Nej, mener danskeren, møderne »befrier« folk for de racistiske fordomme. Det, der er naivt, er at tro på det onde i mennesket. En sensommerdag i år går Jacob Holdt rundt mellem Gellerups betonblokke. Det er her, han sidst har vist sin udstilling om racisme og ghettoisering. En lille pige kommer imod ham. Hun standser op ved synet af den høje fremtoning, men det er ikke skægget og den lange fletning, hun studser over. I stedet råber hun efter en kvinde i nærheden:
»Mor, mor. Der kommer
en dansker
...«
FAKTA:
Jacob Holdts fotoshow, Senest har Jacob Holdt præsenteret udstillingen "Ghettoen i vore hjerter" (København 2007, Gellerup 2008), hvor amerikanernes tidligere racisme imod sorte sidestilles med danskernes racisme imod indvandrere. Udstillingen kan ses på hjemmesiden www.american-pictures.com, som rummer over 22.000 websider og 20.000 billeder.
Copyright © 2008 AMERICAN PICTURES |
|