Ahmed Abu-Laban 2

Abu Laban er imam på Nørrebro. Under billedet ses et uddrag af hans tale i Vartov for Kritiske Muslimer, som ikke deler hans synspunkter.

 

Copyright © 2002; All rights reserved

Abu Laban lægger for med at slå fast, hvad det indebærer at være muslim, fordi han ser debatten om islam gennemsyret af misforståelser.

»At tro på islam er et frivilligt personligt valg. Men når det valg er truffet, medfører det, at man følger bestemte regler. Vi tror ikke på kompromisser – det er der ikke plads til i islam,« siger han og holder sit kørekort op.
»På samme måde som man er nødt til at følge nogle regler for at køre bil,« siger Abu Laban, der taler på engelsk efter at have undskyldt for sit »broken danish«. Alligevel udelukker islam ikke demokrati, understreger imamen, og illustrerer med et diagram, der deler verden mellem spørgsmål af ‘materiel interesse‘, der kan bestemmes ved flertalsafgørelser, og ‘laws of man‘, der bestemmes af islam. Han ser derfor intet modsætningsforhold mellem demokrati og islam.

»Giv mig et eksempel på, hvor islam skal ændres for at passe til livet i et moderne samfund. I prøver at gøre islam til noget gammeldags, men hvordan skal man reformere noget, der er givet af Gud,« siger Abu Laban.
 

Tilbage til minoritetstalere