|
| |
Kærlighed forklædt
som had.
Eksempel 2: |
| |
|
|
Robert Moore som han optræder i bøger om
Ku Klux Klan, 1995. |
|
Robert Moore under hans
rekonvalescens i klanens
hovedkvarter. Bemærk klanens rebelsymboler
bagved, som de har foræret mig ikke så få af som
anerkendelse for vores venskab. |
|
44. Robert Moore regnes som en af de
farligste Grand Dragons i USA. Han er en af de få klanfolk, der
konsekvent omtaler sorte som ”niggere”. Men er der had i ham?
Lad os se hvad han rummet i hjertet. Da han som 19-årig havde
afsonet sin dom på 5 års fængsel for mordforsøget på den brutale
stedfar mødte han straks sin første af 4 koner, Nancy på
billedet herunder. De blev gift, men var så fattige at de måtte dele den
voldelige stedfars et-rums-shack. ”Robert var vild,” siger hun,
men de var begge narkomaner og havde næsten kun sorte venner.
Begge deres sønner blev tvangsfjernet. Nancy hørte ham aldrig sige et ondt ord
om sorte og er totalt imod hans klan-aktivitet i dag: ”Jeg
kommer godt ud af det med alle.” Hun har sidenhen kun haft sorte og
mexicanske kærester og har nu sammen med sin mexicanske kæreste
adopteret de to fortabte sønner tilbage. |
| |
|
|
Den hjemløse grand dragon i sofaen, som
han sover i hos en mexicaner. |
|
Robert med hans første af fire
ekskoner i hendes fattige, uopvarmede hjem i
Lexington, North Carolina. |
|
45. Det var først i andet ægteskab at Robert kom ind i Ku Klux
Klan, som ”rettede mit liv op”, hvorfor han lagde afstand til
narkotika, kriminalitet…..og sorte. Han afreagerede her sin
vrede og barndomssmerte gennem en ligeså vild aktivitet i Jeffs klangruppe, der som den eneste klan holdt stævner hver eneste
uge overalt i landet. I alle disse år var han langturschauffør
og så intet til sine to faderløse sønner. Som chauffør blev han
tykkere og tykkere og pludselig som 41-årig ”sprang hjertet”.
Efter flere operationer forbød lægerne ham nogensinde at arbejde
igen ”eller du vil dø!” Jeg mødte ham først under hans rekonvalescens
i klanhovedkvarteret, men som ludfattig invalidepensionst er han
efter fire forliste ægteskaber nu flyttet ind hos den lige så
fattige Nancy, hvor ”jeg sover i denne sofa mens min ekskone
boller med en mexicaner inde ved siden af.”
|
| |
|
|
Robert med sønnen Justin, som lige var
kommet ud af fængsel. |
|
Robert er en af de få klansmænd,
som kalder sorte for ”niggere”, men han elsker
at se Tv-serier med sorte og satte livet på spil
for at redde de sorte. |
|
46. Da
hans vigtigste klanfloskel lyder “I stand up for my race”
driller jeg ham for at lægge sig for en mexicaner idet nutidens
klan minder om Dansk Folkeparti ved mest at være imod
indvandrere, især mexicanere. Som de fleste klanfolk elsker han
mine drillerier da de jo ikke selv tror på deres egne floskler.
Tager man en klanmand med humor har man fået sig en ven for
livet. Han indrømmer da også at denne mexicanske ”wetback has been
better to my kids than me.” Det siger heller ikke så meget, idet den
ældste søn Thomas sidder i fængsel for at bombe et hus mens Justin på billedet lige er løsladt efter et års fængsel for
røverier og indbrud sammen med sine sorte venner. ”Han skulle
være blevet meget længere i fængsel,” siger Robert om sin
småtbegavede søn. Som fattige hvide bor de nemlig ”på den
forkerte side af jernbanelinien i Lexington, NC, hvorfor Justin
var eneste hvid i en hel sort skole – altså med en barndom som
de fleste klanfolks. Klanmandens søn har aldrig haft en hvid kammerat!
|
| |
|
|
Robert ved den røde sofa, som hans
ekskone tidligere var for tyk til at kunne sidde i. |
|
|
47.
Men for
første gang har Justin nu fået en hvid far – den “store hjemvendte klanmand”,
som han beundrer og har savnet hele sit liv. Robert fortæller ham historier fra
sine drabelige slag som korsridder og Justin drømmer derfor om selv at blive en
stor klanmand og overgår i den grad faderen i nigger-snak og klanfloskler at det
gør Robert forlegen idet han erkender at den naive søn rent faktisk tager
flosklerne alvorligt. Så Robert siger klogt at han skal vente nogle år med at
tilslutte sig klanen. Justin går nemlig rundt og praler med sin klanfar og øver
sig i sin nigger-snak blandt kammeraterne, og da disse alle er sorte er han
begyndt langsomt at blive frændeløs.
|
| |
|
|
Nancy efter at hun tabte 400 pund.
|
|
Klanmodstanderen, klanmanden og
klanaspiranten i skøn forening. |
|
48. Robert selv er også i venteposition idet han skal igennem en ny hjerte- og
bypassoperation for at bevare livet. Og da Nancy altid sidder og venter på sin
troløse mexicanske kæreste ”som kun tog dig med dine 600 pund for at få det
grønne kort,” griner de, har de tre for første gang fundet sammen i et reelt
familieliv efter at narko, fængsler, klanaktivitet og opløste familier i så
mange år adskilte dem. I denne nye lykke har Nancy faktisk tabt sig 400 pund og
kan nu komme ned i den røde sofa, svarer hun kærligt og stolt tilbage. De har
ikke råd til petroleum til ovnen på gulvet, men varmer sig om vinteren i
overfrakker og i den kærlighed, der nu flyder imellem dem – mest udtrykt i
drillerier om Nancys sexliv med mexicaneren, som Robert ikke helt vil tilstå at
han selv elsker. ”Salige er de enfoldige…” får klanfolk mig altid til at tænke
på. Ingen af disse tre havde nogensinde bare hørt ordet ”Denmark”.
|
| |
|
|
Den eneste af klanmanden Robert Moores
tatoveringer, som stemmer overens med hans indre.
|
|
|
49. Man er ikke sammen med Robert længe uden at føle kærligheden under den
mishandlede knudemands skræmmende hadske tatoveringer. Sjældent oplevede jeg det
så stærkt som da han under en flerdages drukfest i klanhovedkvarteret i Indiana
spurgte mig om han kunne køre med mig ned til Louisiana. Jeg undrede mig, da han
boede i North Carolina og end ikke havde råd til en busbillet hjem. Uden for
de andre klanfolks hørevidde fortalte han derpå at da orkanen Katrina ødelagde
tusinder af hjem i Louisiana blev han så bevæget, at han lånte penge af venner
til en busbillet dertil. Der havde han i to måneder hjulpet de sorte med at
genopbygge deres huse, fælde nedfaldne træer osv. Nu ville han ned for at hente
sine ejendele, bl.a. klandragten for at vise den til sin søn. Trods lægernes
advarsler om at Robert ville dø, hvis han nogensinde arbejdede igen, havde
klanmanden altså sat sit liv på spil for at redde de sorte! Dette er i sandhed kærlighed forklædt som had.
|
|
|
|
|
Racismeforskeren Melanie Schikore blev
fuldstændig forelsket i Robert Moore. |
|
Husk altid at give din lokale
DF’er et knus! |
|
50. Når jeg oplever det had overfor Ku
Klux Klan - frem for indlevelse og forståelse - som elever
indoktrineres med af danske skolelærere og medier, betvivler jeg
tit på afstand af klanen min egen sunde dømmekraft. Derfor
inviterer jeg altid ”sunde” udenforstående med på mine ture for
at låne af deres observationer. Dette er hvad racismeforskeren
Melanie Schikore på billedet skrev om mødet med den klanmand,
som i alle bøger om KKK betegnes som en af de værste i USA,
Robert Moore.
”My maternal instinct really
wanted for me to just hug and hold and console him, like his own
mother maybe never did because she was with a man who was so bad
to him. I found him candid about his past, logical, caring, and
just having found himself in a bad situation and reacting how so
very many of us would if we just couldn't take the abuse
anymore. For having committed a violent crime and having served
jail time for it, he seemed to see the whole picture. His
step-father saying he was sorry before he died must have given
him a lot of validation.
|
| |
|
|
Integreret skole i Washington, North
Carolina.
Det betyder i USA normalt blot at sorte
er integreret med de fattigste hvide. |
|
Fattige hvide i North Carolina
tæt ved stedet hvor Robert Moore voksede op i en
tilsvarende fattigdom. |
|
51. I saw him as victimized by a system that looks at a single act
instead of the whole picture. I saw him as one of the too many
kids in the US who fall through the cracks until it is too late.
How many adults might have been able to help him solve his problems in a
socially acceptable and non-violent way... his mom, his teachers, his
neighbors... yet no one came through for him. I felt he was
basically good, as we all are, but found himself in a bad situation.
This same man went down to Louisiana to help black people out after the
hurricane. How many people can say that? I felt he had a very, very good
heart.”
Og sluttelig
Derfor er ”vores” racisme langt
farligere end Ku Klux Klans
| | |
|
| |
|
|