|
| |
|
|
Det skal fejres at de to klanmedlemmer
til højre lige er blevet løsladt efter 5 års fængsel for
narkosalg. |
|
Der drikkes mælkejunger fulde af
øl i klanhovedkvarteret. Jeff, som ikke
selv drikker, beklager sig over at
klanmedlemmerne altid hellere vil drikke end
lave klanaktiviteter. |
|
21. Danske politikere har i dag overhalet klanens ”hadske” taler højre om.
Det er karakteristisk at stort set alle klangrupper i dag kun bruger
eufemismer, når de omtaler sorte. Typisk råber de at ”vi må beskytte vore børn
fra narkotika og kriminalitet.” Så ved alle jo at de taler om de sorte.
Ironien er at næsten alle klanmedlemmerne selv har været i fængsel for
narkotika og kriminalitet, og at de netop i denne kriminelle underverden får
mange af deres sorte venner. De unge klanfolk på billedet var lige kommet ud
af 5 års fængsel for narkosalg i en sort/hvid bande. Nutidens klantaler bærer
derfor præg af både selvhad og skyldfølelse over direkte at stemple sorte.
Derimod ynder danske politikere at komme med direkte hadske udfald mod
muslimer for at være "kriminelle", "tabere" o. lign. og bruger endog
folketingets magt til at udråbe langt værre ting om deres medmennesker (såsom
"pestbylder") end Ku Klux Klan skriger i afmagt og smerte
i fjerne skove, hvor de ikke skader nogen. Vore
politikere både ses og høres og gør sig derved til legitime modeller. |
| |
|
|
Illinois' Grand Dragon Jean N. er aktiv
i klanen for at "beskytte vore børn mod narko og
kriminalitet".....
|
|
.....men må privat bruge al sin
tid på at passe sine egne børnebørn, idet begge
hendes sønner og deres koner sidder i fængsel
for narkokriminalitet. |
|
22. Hvor dygtigt disse få tabere manipulerer med vores behov for at hade,
oplevede jeg da mine hjemmesider gik ned. Da jeg er en af de få med
”menneskelige” billeder af klanen, kom der så mange millioner kliks, at
serveren brød sammen. Undersøger jeg de besøgende, ser jeg at det typisk er
16-årige skoledrenge over hele verden. De har spillet for mange computerspil i
barndommen, hvori det handler om at udslette de ”onde” og tror nu
naivt at der findes ”onde” mennesker. Jeg selv har aldrig mødt et eneste ondt
menneske, hvis indre menneskelighed man ikke kan kommunikere med og få
til at blomstre, men jeg har mødt masser af skadede mennesker. Som teenagere
begynder disse drenge så at dyrke det onde ved at finde frække ting på KKK’s
hjemmesider uden at vide at de fleste er lavet af drenge som dem selv, men med
et lidt større behov for at ”blive set”. ”Be a man. Join the klan” genlyder
af de sortes gamle nødråb ”I am a man!” |
| |
|
|
Alt i klanen handler om at få
opmærksomhed ved at tage sig skræmmende ud. |
|
|
23. Hvor lidt klanen selv tror på det ævl på deres hjemmesider, som de
forsøger at få vores opmærksomhed (og had) med, gik op for mig da den
klangruppe, som eksperterne kaldte den ”største og mest hadefulde” lod mig –
en kendt anti-racist – være deres webmaster. Til min egen forbavselse fandt
jeg
intet på deres website, som jeg var nødt til
at fjerne fordi det var for racistisk. Klanens lånte symboler fra fortiden er
selvfølgelig stødende for sorte ligesom tilsvarende undertrykte gruppers brug
af hagekorset er det for jøderne.
Men anti-racistisk aktivisme handler netop om gennem sit venskab med disse
udstødte grupper at skaffe sig så meget indflydelse at sorte, jøder og
andre typiske målgrupper ikke kommer under direkte angreb. Samt gennem sit
kærlige nærvær at hjælpe racisten med at bearbejde sin indre smerte. De fleste
klanfolk og nazister, jeg har mødt, er kun medlemmer i 2-3 år – og finder så
typisk lidt menneskelig omsorg og varme hos en kæreste, i en
menighed eller i en alkoholiker- eller narkoafvænningsgruppe. |
| |
|
|
Wally med datteren Katrina |
|
Wally gør en dyd ud af at spille
hadsk og de andre klanmedlemmer tager afstand
fra hans ”had”. |
|
24. Netop derfor er det naivt at tro at nogle mennesker er født ”onde.” Den
eneste i klanen som mine medbragte besøgende syntes virkede ”hadsk” - og som
alle i klanen selv advarede mig imod for hans ”hadskhed” - var Wally.
Jo, han kunne også på mig virke skræmmende i sin ydre fremtoning og retorik.
Så hvilket menneske gemte sig bag ”hadet”? Under lange samtaler med ham
stykkede jeg langsomt hans historie sammen. Hans barndom ville han ikke udtale
sig om, men som ung i New York havde han været lykkeligt gift og haft en
datter på 4 år, som han elskede overalt. Men en dag under bilkørslen blev både
konen og hans datter dræbt for øjnene af ham af strejfkugler fra sortes
bandeskyderi. I smerte og raseri gik han derefter ind i nazistpartiet og
lirede nu racistiske og antisemitiske floskler af som et skjold imod ethvert
ydre forsøg på at nå hans indre menneskelighed. Men var han helt uden for
medmenneskelig rækkevidde? |
| |
|
|
Wally opdrager Katrina med sin
heil-hilsen, men i årene siden har jeg ikke set noget
hadsk barn komme ud af al den overstrømmende kærlighed,
han giver hende. |
|
Wally kone, klanlederens datter
Tania, arbejder på den lokale tankstation.
|
|
25. På Jerry Springers Tv-show havde Wally en dag set klanlederen
Jeff optræde med sin datter. Wally forelskede sig straks i Tania og kørte til
et klanmøde helt i North Carolina for at fri til hende. De blev gift og derfor
havde klanlederen nu fået dette ”nazi rak” som svigersøn, som han og alle i
gruppen foragtede, men ikke kunne afskrive pga. Tania. De fik en datter og Wally elskede sin
nye datter og var så bange for at
miste hende som sin første datter at han nægtede at arbejde for at kunne passe Katrina døgnet rundt. Her i hjemmet så jeg ham på den ene side lære hende at
hilse ”heil Hitler” og på den anden side passe og nusse hende i et væk.
Allerede dengang sagde jeg til min sorte veninde, Rikke Marrott, som Wally ikke
lod komme inden døre under vores uanmeldte besøg, at ”det barn bliver ikke
hadsk, for kun skadede børn uden kærlighed bliver hadefulde.”
| | |
|
|
Katrina svøbt i rebelflaget. |
|
Wally læser børnebøger for
Katrina dagen lang. |
|
26. Her ses Katrina svøbt i sydstaternes rebelflag, som overalt i verden
bruges som hadsymbol. Men Katrina bliver svøbt i kærlighed når klanlederens
kone, Pamela, passer Katrina. Hun er overstrømmende i sin kærlighed overfor
Katrina og pinligt berørt over at den ”hadske Wally” har lært hende
Heil-hilsenen. Men ligeså meget kærlighed så jeg Katrina få når jeg dagen lang
så Wally læse børnebøger for hende derhjemme.
|
| |
|
|
Wally på klanens radiostation, hvor ofte
meget racistiske lyttere ringer ind. Denne aktivitet
havde jeg problemer med, da sorte jo kan lytte med og
ikke i æteren så let kan gennemskue deres magtesløshed. |
|
Wally lægger datteren i seng.
Udtrykket ”White pride” er faktisk et vi hyppigt
anvender i racisme-workshops for at give
selvhadende hvide en følelse af stolthed.
|
|
27. Siden skete følgende. Mens klanlederen var i fængsel, overtog Wally
klanens radiostation sammen med Tania og brugte den til at sende sine
retoriske ”hadske” budskaber ud i æteren. Jeff blev rasende over at
Wally ”misbrugte klanen til had” og fik programmet standset af frygt for at
Wally helt ville overtage klanen. I lang tid ville Wally derfor ikke lade
Pamela passe Katrina og til sidst tilspidsede skænderierne så meget at Wally
og Tania meldte sig ud af klanen og brændte deres klandragter i protest. |
| |
|
|
Lidt hygge med Tania, som kommer sent hjem om aftenen
efter at have arbejdet hele dagen. |
|
Kærligheden, som til sidst vandt over racismen. |
|
28. I længere tid mens de bekrigede hinanden, var jeg bindeleddet imellem
dem og fulgte Wally gennem hele udviklingen. For mig var det tydeligt at han
nu i Tania og sin elskede datter havde fundet den kærlighed som havde brug for
til at komme ud af sin smerte. Han havde ikke behov for længere at udtrykke
smerten gennem klanens og nazismens floskler og nærmest søgte en konfrontation
som undskyldning for at bryde ud.
Når jeg presser ham i dag kan han godt ind imellem bruge enkelte af de gamle
vendinger, men i det store og hele har han løsnet op, kan smile naturligt og
er igen begyndt at blande sig med andre mennesker og at arbejde. Og som de
fleste andre frafaldne klanmedlemmer tager han aktiv del i det lokale
kirkesamfund. Så Wally er et af mine mange eksempler fra mange års racismearbejde
på at …….kun kærlighed kan kurere racisme! |
| |
|
|
Efter tre års fængsel bliver Jeff løsladt
før tid for god opførsel og gensynsglæden overfor hans
elskede Pamela er stor. |
|
Pamela på besøg hos Jeff i
fængslet med børnebørnene. |
|
29. Klanlederen Jeff og Pamela var på en tilsvarende lang rejse ud af
smertens styrende greb. Da jeg ved et tilfælde opdagede at han var fængslet
uskyldigt (for at undgå at hans søn kom i fængsel for voldstrusler) gik jeg og
Rikke Marrott aktivt ind i hans forsvar bl.a. med mit
forsvarsskrift ”Romeo og Julie i klankutter” på Internettet. Vi
havde snakket med Pamela om at lave klanen om til en
helingsgruppe for både skadede hvide og sorte. Hun syntes det
var en god ide, men Jeff savnede det skud adrenalin han altid
fik ved som eneste klanleder i USA at have mod til at marchere
ind i selv de største byer og blive angrebet af en tusindtallig
skare: ”Vi havde 16.000 hyldende tilbedere i New York” sagde han stolt om sit sejrsindtog med 13
fattige klanfolk i denne sorte og jødiske by. Det sårede barn i ham krævede
stadig en sådan opmærksomhed, som Pamela og jeg arbejdede på at han i stedet
kunne få ved at tale sammen med mig på universiteterne. |
| |
|
|
Jeff besøger min veninde Virginia helt
fra 1972 og hendes mand Honore. Han var fængselsbetjent
i Angolafængslet og var vant til at omgås hvide
hadgrupper, men døde af hjerteslag kort efter besøget. |
|
Jeff og Honore råhyggede sig med
hinanden en hel aftenen. De havde samme syn på
næsten alt, f.eks. modstand mod blandede
ægteskaber, abort, dødsstraf og homoseksualitet. |
|
30. Efter fængslet fablede Jeff om at fortsætte klanen, men vaklede da han
nu havde fundet sit livs kærlighed i Pamela. For at se hvor han egentlig stod,
inviterede jeg ham ud på en lang rejse for at besøge alle mine sorte venner
sammen med dansk tv. Privat havde jeg aldrig set had i ham, men foran tv havde
han altid spillet den store stygge ulv for at leve op til vores behov for at
dyrke disse fattige tabere i klovnedragter. Han svingede da også klart bedre
med de sorte end jeg selv - formet som de begge var af vores ghettoisering –
men tv tvang ham til at falde tilbage i klanidentiteten. Så vores rejse endte
i et stort skænderi. Dog var hans modstand af samme art som den jeg kender fra
mine racisme-workshops. Lige før de ”racister”, som ender med at ”rykke sig”
mest og er på vej ind i en ny måde at tænke på, gør de mest ihærdigt modstand. |
| |
|
|
Med den stadig aktive klanleder i 2005. |
|
Med den nu blinde og lamme Jeff i
2007 efter overfaldet af andre klanmedlemmer, da
han opløste og forlod klangruppen.
|
|
31. Kort efter denne tur besluttede Jeff da også at opløse klanen. Der var
adskillige mennesker med til at påvirke beslutningen. Vigtigst var den
kærlighed han nu havde fundet i Pamela, som ikke ønskede at fortsætte klanen.
Men beslutningen kom til at koste Jeff dyrt. Til klanens årlige barbecue blev
han overfaldet af andre klanfolk, deriblandt sin egen voldelige søn, som Jeff
tidligere var gået mange år i fængsel for at redde fra en fængselsdom.
Så grundigt bankede de Jeff at han i en måned lå i koma med kun 50% chance for
at overleve.
I dag er han både lam og blind, som det ses på dette billede, taget da jeg
sidst boede hos ham og Pamela. Alligevel er de i dag begge aktive i
deres lokale kirke med at sprede det kristne kærlighedsbudskab. Thi deri er
Jeff og jeg i dag enige: ”Kun kærlighed kan kurere racisme!” |
| |
Fortsæt min billedrejse gennem Ku Klux Klans
verden
|
|
| |
|
|