Indeks over KGB dokumenter

Information lørdag-søndag 4-5. januar 1992

KGB red på

andres succes



Selvforherligende rapporter til hovedkvarteret skulle sikre KGBs prestige og de udsendtes karriere, viser afhopperes beretninger

 

 

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Mindst tre KGB-officerer, som i midten af 70'eme samtidigt arbejdede på den sovjetiske ambassade i København, opnåede bagefter forfremmelse.

Chefen for KGB’s mission, Mikhail Ljubimov, blev efter sin hjemkaldelse i 1980 leder af 3. departement, som stod for indsatsen i Storbritannien, Australien, New Zealand og Skandinavien.

Nikolaj Gribin, som ifølge Ekstra Bladet var fotografen Jacob Holdts føringsofficer, blev i 1980 chef for missionen i København, og i 1984 blev han leder af 3. departement.

Oleg Gordijevskij, som reelt var dobbeltagent, blev efter et ophold i hovedkvarteret fra 1978 til 1982 udnævnt til nr. 2 mand ved missionen i London. Han var på vej over i chefstolen, da han blev hjemkaldt i 1985, fordi han kom under mistanke.

Den bemærkelsesværdigt vellykkede og hurtige karriere for tre officerer i et lille land rejser nogle spørgsmål. Gjorde de sig fortjent i kraft af stor succes? Eller blev de belønnet, fordi deres foresatte fik indtryk af succes?

Både Ekstra Bladets 'afsløringer" og en række bøger som er skrevet af afhoppede KGB-officerer i 80'eme, gør forskellen mellem de to spørgsmål væsentlig for vurdering af KGBs faktiske indflydelse. Meget materiale tyder på, at KGB ikke var hævet over den korruption og råddenskab, som hastigt vandt frem i Bresjnev-periodens Sovjetunionen.

Et gennemgående tema i flere afhopperes beretninger er, at KGBs udsendte lavede falske rapporter, som skulle glæde deres foresatte samt partiets ledelse og dermed bl.a. tjene deres egne personlige ambitioner. Som Mikhail Ljubimov selv har skrevet i et opgør med forholdene i KGB: "Selv de mindste succeser blev sædvanligvis støbt i højtidelig bronze".

Plan blev flop

Fredag beskrev Ekstra Bladet en "gigantisk plan om infiltrering og hemmelig aflytning af Statsministeriet og Udenrigsministeriet". Den er dateret 18. oktober 1976 og udarbejdet af den daværende KGB-chef i København, Mikhail Ljubimov.

Projektet, som blev kendt til hovedkvarteret i Moskva, var tilsyneladende ekstremt ambitiøst. Men

Til Ekstra Bladet siger Gordievskij: "Der kom ikke meget ud af det hele«. Og avisen kan intet oplyse, som peger i modsat retning.

Indflydelsen

Heller ikke avisens Jacob Holdt "afsløring" indeholder noget, som tyder på konkrete resultater. Det centrale spørgsmål i forbindelse med KGB og fænomenet "Amerikanske Billeder" er:

Begik Holdt noget væsentligt, som han ikke ville have gjort, hvis KGB ikke havde dyrket ham?

Hans vagabonderende liv i USA gennem fem år i samfundets absolutte bund var inspireret af eventyrlyst og solidaritetsarbejdet for The Black Panther Party i Danmark. Hans kamera indfangede forhold, som få vil benægte eksistensen af, men som endnu færre tør komme på nært hold uden bevæbnet eskorte. Han fik sit gennembrud i Danmark efter Informations offentliggørelse den 17. april 1976 over fire sider af hans dramatiske og rystende illustrerede beretning. Det økonomiske grundlag blev lagt gennem honorarer fra mange hundrede undervisningssteder, som ønskede en forevisning af hans "show". Adskillige hundrede tusinde kroner kom ind gennem salg af hans bog. Entusiastiske hjælpere stod i kø.
 

Dansk dækadresse

Set fra den danske KGB-missions synsvinkel må Holdes succes have været en oplagt chance for karrierepleje. Behovet var der.

Da USA i 1976 fejrede 200 året for Uafhængighedserklæringen var KGBs hovedkvarter tilsyneladende bekymret for, at omtalen ville øge USA’s internationale prestige. Gordievskij har i sin seneste bog "Instruction from the centre: Top Secret Files on KGB Foreign Operations 1976-1986" oplyst, at hovedkvarteret oprettede en fiktiv dansk organisation: The European Bicentenial Committee. Med denne afsenderadresse udsendtes en 41 siders pamflet "America's 200 Years", som opremser USAs påståede forbrydelse mod menneskeheden siden 1776. Den var rigt illustreret med tegninger og fotografier af undertrykkelse og massakrer - men teksten er temmelig t ynkelig propaganda.

I et direktiv fra hovedkvarteret dateret 28. februar 1977 til Ljubimov får denne ordre til forsendelse al værket til Afrika og Latinamerika.
 

Oplagt chance

Kort efter kunne KGBs folk se et noget mere legitimt produkt i danske boghandler. Rapporter fra den lokale KGB-afdeling om kontakter med Holdt - suppleret med en ambitiøs plan, hvori man fra KGB-missionen foreslår aktiviteter, som imidlertid allerede er i gang uden organisationens hjælp - gav hovedkvarteret i Moskva indtryk af en vellykket indsats. Ifølge Ekstra Bladet modtog KGB-afdelingen i København den 16. januar 1978 ros for det gode arbejde:

"Et betragteligt antal Aktive Foranstaltninger, som KGB-stationen udførte, blev positivt vurderet og blev rapporteret til ledelsen af KGB og til højere autoriteter. Det kompleks af operationer, der involverer offentliggørelse, distribution og reklame for bogen "Amerikanske Billeder" fortjener særlig anerkendelse."
Ifølge Ekstra Bladet er "højere autoriteter" ensbetydende med Sovjetunionens topledelse, Politbureauet.
 

Agenten

Af det hidtil offentliggjorte materiale fremgår ikke, hvorvidt Holdts såkaldte føringsofficer, Nikolaj Gribin, rapporterede, at denne med sagføreres hjælp og gennem alenlange stærkt emotionelle breve bekæmpede forlagets foresøg på offentliggørelse af bogen i andre lande.

Et af de mest interessante træk ved holdningen til Holdt, som ifølge Ekstra Bladet fremgår af KGBs papirer, er, at han angiveligt blev anset for "agent«.

Af Gordievskijs førnævnte bog fremgår, at før en person kan anses for "agent«, så bør han opfylde to betingelser. Han skal for det første gå med til et hemmeligt, konspiratorisk samarbejde. For det andet skal han være villig til accept af instruktioner fra KGB. Emner, som ikke opfylder disse betingelser, kaldes blot "fortrolige kontakter«. Chancerne for, at sådanne doveritelnaya svyaz senere kan opnå fuld agentstatus er ifølge Gordijevskijs bog "ringe«.
 

Kvaliteterne

Samme bog aftrykker en lang instruks til Ljubimov dateret 24. maj 1978 med retningslinjer for vurdering af udlændinge, som studeres med henblik på rekruttering til agent-værdighed. Instruksens indhold er fra 1976, og den er samme år første gang blevet sendt til KGB-missionen.

Hensigten med instruksen er udvikling af et "psykologisk personligheds portræt«. Den udstikker en række "positive" og "negative« kvaliteter.

Mellem de positive kvaliteter, som nævnes i det meget omfattende dokument, er:

Disciplineret, udfører instruktioner, sikkerhedsbevidst, evne til at analysere og foretage generaliseringer, evne til vurdering af folks adfærd objektivt, dristig, selvkontrol, høflig, selvsikker angående egen magt og objektiv i vurdering af sit eget potentiale, realistisk i vurdering af sine succeser, charmerende.

Mellem de negative kvaliteter er:
Uansvarlig og uforpligtet holdning til foreliggende opgaver, uden nødvendig agtpågivenhed, indiskret, overfladisk, dårlig hukommelse, besidder ikke organisatorisk evne, ængstelig, ubeslutsom, mangler selvkontrol, opfarende, tankeløs, påståelig, tendens til overvurdering af egne succeser, eventyrlysten, jager kvinder og letpåvirkelig al alkohol, afhængig af narkotika og seksuelle perversioner.


Kriminelle erfaringer

I tilfældet Jacob Holdt foreligger ikke en indberetning, hvori hans såkaldte føringsofficer har foretaget en vurdering efter disse retningslinjer. Det selvportræt, som Holdt giver i sin bog, ville dog næppe have betaget hovedkvarteret. I breve fra Holdt til bekendte, som blev bragt i Information 17. april 1976, beskrives homoseksuelle erfaringer og nærkontakt med narkomaner. I en omtale af hans samvær med kriminelle står:

"Natten igennem vidste jeg naturligvis, at de konstant studerede mig nøje for at se min reaktion på forskellige begivenheder. Hvis jeg gjorde noget forkert, ville de straks miste tilliden til mig og ryste mig af. Jeg vil understrege, at jeg aldrig selv direkte har slået noget menneske ned eller holdt nogen op med pistol. Men jeg tog del i byttet og deltog i togterne, for de ville jo alligevel finde sted, hvad enten jeg var der eller ej. Og eftersom disse ting er så væsentlig en bestanddel af ghettoens liv og det amerikanske samfund, bør det studeres. Men man finder hurtigt ud af, at man ikke kan studere kriminelle som neutral. Enten er man med dem, eller også er man mod dem".
 

Jesus-kompleks

Selv om Holdt var udsat for dyb beundring i kredsen, som voksede op omkring hans "show", var det kombineret med hovedrysten over den ufattelige naivitet, som havde gjort hele hans rejse mulig, fordi hen ikke lod faren afskrække sig. Betegnelsen "Jesus-kompleks" blev ofte brugt, også i forbindelse med hans selvvurdering og ambitioner. Hans stædige fastholden ved "Amerikanske Billeders" ideologiske indhold skabte konflikter mod sorte amerikanere og kendere af amerikanske forhold - et problem Holdt senere her indrømmet, og som bl.a. førte til skrotning af en film, som kostede 1,4 millioner, efter den var fremstillet. KGBs vurdering af hans ideologi fremgår indirekte af en 31 sider stor såkaldt analyse af amerikanske forhold, som Gribin gav ham i midten af firserne, og som tydeligt var fremkaldt af et, set fra KGBs synsvinkel, stort behov for vejledning.
 

Intet særtilfælde

Hvis KGB-missionen har "redet på en succes", som den uretmæssigt tog æren for, vil vil det ikke være et særtilfælde.
I sin seneste bog beskriver Gordievskij, hvordan KGB-afdelingen i London "ofte" sendte informationer til hovedkvarteret, som reelt kom fra offentlige kilder, men som i rapporterne blev gjort til oplysninger fra "fortrolige kontakter eller agenter". Formålet var ifølge Gordievskij, at man ville skjule sine egne problemer med fremskaffelse af hemmelige efterretninger.

Angående KGBs indsats over for fredsbevægelsen skriver Gordijevskij: "Der er heller ingen tegn på, at KGB havde mere end marginal indflydelse på kampagnen mod krydsmissiler, som fredsbevægelsen stod for. (Chefen for KGB-missionen i London) Arkadij Guk var heller ikke den eneste KGB officer, som tog æren for anti-atom protester, som aktive foranstaltninger havde ringe eller ingen ære for."
 

Falske rapporter

Indsendelse af falske rapporter og overdreven omtale af egen succes optræder ofte i de beretninger, som andre afhoppede KGB-officerer har offentliggjort.

I efteråret 1979 hoppede KGB-major Stanislav Levtjenko af efter fem år i Tokio, hvor han udviklede såkaldte indflydelsesagenter. I bogen "KGB - The Hidden Hand" giveren ekspert på feltet, John Barron, en meget detaljeret beskrivelse at Levtjenko's erfaringer.

Han beskriver rapporter, som angiveligt beskriver japanske reaktioner på taler af Bresjnev, men som var helt falske. Alligevel ville KGBs hovedkvarter i hast og med uændret indhold sende rapporterne til Kreml, som "bevis for, at Bresjnev rent faktisk var strålende og at KGB gjorde sit arbejde".

Angiveligt havde KGB "et institutionaliseret miljø, som krævede løgn….". Der var i KGB "et fravær af tro på rigtigt og forkert, en mangel på tro på andet end personlig overlevelse og selvforherligelse". Et mindretal stræbte efter ærlighed, men "det troløse flertal kunne ofte fremme deres personlige interesser ved at fremme KGBs. Så de tjente stort set KGB pligtskyldigt og med ekspertise, ofte brillant og fantasifuldt".

KGB-officeren Vladimir Kustjkin hoppede i juni 1982 af fra den sovjetiske ambassade i Teheran. I sin bog "Inside the KGB – Myth and reality", beskriver han en efter retningstjeneste, hvor råddenskaben bredte sig fra toppen og nedad. "For at kunne gøre en god karriere noget sted i det sovjetiske system, herunder KGB, er det afgørende at glæde partiet", er hans forklaring på udbredt svindel.

 

Indeks over KGB dokumenter

 Tilbage til oversigt over mine artikler
 

Copyright © 2002 KGB