Af JØRGEN DRAGSDAHL
Mindst tre KGB-officerer, som i midten
af 70'eme samtidigt arbejdede på den sovjetiske ambassade i
København, opnåede bagefter forfremmelse.
Chefen for KGB’s mission, Mikhail
Ljubimov, blev efter sin hjemkaldelse i 1980 leder af 3.
departement, som stod for indsatsen i Storbritannien,
Australien, New Zealand og Skandinavien.
Nikolaj Gribin, som ifølge Ekstra
Bladet var fotografen Jacob Holdts føringsofficer, blev i
1980 chef for missionen i København, og i 1984 blev han
leder af 3. departement.
Oleg Gordijevskij, som reelt var
dobbeltagent, blev efter et ophold i hovedkvarteret fra 1978
til 1982 udnævnt til nr. 2 mand ved missionen i London. Han
var på vej over i chefstolen, da han blev hjemkaldt i 1985,
fordi han kom under mistanke.
Den bemærkelsesværdigt vellykkede og
hurtige karriere for tre officerer i et lille land rejser
nogle spørgsmål. Gjorde de sig fortjent i kraft af stor
succes? Eller blev de belønnet, fordi deres foresatte fik
indtryk af succes?
Både Ekstra Bladets 'afsløringer" og en
række bøger som er skrevet af afhoppede KGB-officerer i
80'eme, gør forskellen mellem de to spørgsmål væsentlig for
vurdering af KGBs faktiske indflydelse. Meget materiale
tyder på, at KGB ikke var hævet over den korruption og
råddenskab, som hastigt vandt frem i Bresjnev-periodens
Sovjetunionen.
Et gennemgående tema i flere afhopperes
beretninger er, at KGBs udsendte lavede falske rapporter,
som skulle glæde deres foresatte samt partiets ledelse og
dermed bl.a. tjene deres egne personlige ambitioner. Som
Mikhail Ljubimov selv har skrevet i et opgør med forholdene
i KGB: "Selv de mindste succeser blev sædvanligvis støbt i
højtidelig bronze".
Plan blev flop
Fredag beskrev Ekstra Bladet en
"gigantisk plan om infiltrering og hemmelig aflytning af
Statsministeriet og Udenrigsministeriet". Den er dateret 18.
oktober 1976 og udarbejdet af den daværende KGB-chef i
København, Mikhail Ljubimov.
Projektet, som blev kendt til
hovedkvarteret i Moskva, var tilsyneladende ekstremt
ambitiøst. Men
Til Ekstra Bladet siger Gordievskij:
"Der kom ikke meget ud af det hele«. Og avisen kan intet
oplyse, som peger i modsat retning.
Indflydelsen
Heller ikke avisens Jacob Holdt
"afsløring" indeholder noget, som tyder på konkrete
resultater. Det centrale spørgsmål i forbindelse med KGB og
fænomenet "Amerikanske Billeder" er:
Begik Holdt noget væsentligt, som han
ikke ville have gjort, hvis KGB ikke havde dyrket ham?
Hans vagabonderende liv i USA gennem
fem år i samfundets absolutte bund var inspireret af
eventyrlyst og solidaritetsarbejdet for The Black Panther
Party i Danmark. Hans kamera indfangede forhold, som få vil
benægte eksistensen af, men som endnu færre tør komme på
nært hold uden bevæbnet eskorte. Han fik sit gennembrud i
Danmark efter Informations offentliggørelse den 17. april
1976 over fire sider af hans dramatiske og rystende
illustrerede beretning. Det økonomiske grundlag blev lagt
gennem honorarer fra mange hundrede undervisningssteder, som
ønskede en forevisning af hans "show". Adskillige hundrede
tusinde kroner kom ind gennem salg af hans bog.
Entusiastiske hjælpere stod i kø.
Dansk dækadresse
Set fra den danske KGB-missions
synsvinkel må Holdes succes have været en oplagt chance for
karrierepleje. Behovet var der.
Da USA i 1976 fejrede 200 året for
Uafhængighedserklæringen var KGBs hovedkvarter
tilsyneladende bekymret for, at omtalen ville øge USA’s
internationale prestige. Gordievskij har i sin seneste bog "Instruction
from the centre: Top Secret Files on KGB Foreign Operations
1976-1986" oplyst, at hovedkvarteret oprettede en fiktiv
dansk organisation: The European Bicentenial Committee.
Med denne afsenderadresse udsendtes en 41 siders pamflet "America's
200 Years", som opremser USAs påståede forbrydelse mod
menneskeheden siden 1776. Den var rigt illustreret med
tegninger og fotografier af undertrykkelse og massakrer -
men teksten er temmelig t ynkelig propaganda.
I et direktiv fra hovedkvarteret
dateret 28. februar 1977 til Ljubimov får denne ordre til
forsendelse al værket til Afrika og Latinamerika.
Oplagt chance
Kort efter kunne KGBs folk se et noget
mere legitimt produkt i danske boghandler. Rapporter fra den
lokale KGB-afdeling om kontakter med Holdt - suppleret med
en ambitiøs plan, hvori man fra KGB-missionen foreslår
aktiviteter, som imidlertid allerede er i gang uden
organisationens hjælp - gav hovedkvarteret i Moskva indtryk
af en vellykket indsats. Ifølge Ekstra Bladet modtog
KGB-afdelingen i København den 16. januar 1978 ros for det
gode arbejde:
"Et betragteligt antal Aktive
Foranstaltninger, som KGB-stationen udførte, blev positivt
vurderet og blev rapporteret til ledelsen af KGB og til
højere autoriteter. Det kompleks af operationer, der
involverer offentliggørelse, distribution og reklame for
bogen "Amerikanske Billeder" fortjener særlig anerkendelse."
Ifølge Ekstra Bladet er "højere autoriteter" ensbetydende
med Sovjetunionens topledelse, Politbureauet.
Agenten
Af det hidtil offentliggjorte materiale
fremgår ikke, hvorvidt Holdts såkaldte føringsofficer,
Nikolaj Gribin, rapporterede, at denne med sagføreres hjælp
og gennem alenlange stærkt emotionelle breve bekæmpede
forlagets foresøg på offentliggørelse af bogen i andre
lande.
Et af de mest interessante træk ved
holdningen til Holdt, som ifølge Ekstra Bladet fremgår af
KGBs papirer, er, at han angiveligt blev anset for "agent«.
Af Gordievskijs førnævnte bog fremgår,
at før en person kan anses for "agent«, så bør han opfylde
to betingelser. Han skal for det første gå med til et
hemmeligt, konspiratorisk samarbejde. For det andet skal han
være villig til accept af instruktioner fra KGB. Emner, som
ikke opfylder disse betingelser, kaldes blot "fortrolige
kontakter«. Chancerne for, at sådanne doveritelnaya
svyaz senere kan opnå fuld agentstatus er ifølge
Gordijevskijs bog "ringe«.
Kvaliteterne
Samme bog aftrykker en lang instruks
til Ljubimov dateret 24. maj 1978 med retningslinjer for
vurdering af udlændinge, som studeres med henblik på
rekruttering til agent-værdighed. Instruksens indhold er fra
1976, og den er samme år første gang blevet sendt til
KGB-missionen.
Hensigten med instruksen er udvikling
af et "psykologisk personligheds portræt«. Den udstikker en
række "positive" og "negative« kvaliteter.
Mellem de positive kvaliteter, som
nævnes i det meget omfattende dokument, er:
Disciplineret, udfører instruktioner,
sikkerhedsbevidst, evne til at analysere og foretage
generaliseringer, evne til vurdering af folks adfærd
objektivt, dristig, selvkontrol, høflig, selvsikker angående
egen magt og objektiv i vurdering af sit eget potentiale,
realistisk i vurdering af sine succeser, charmerende.
Mellem de negative kvaliteter er:
Uansvarlig og uforpligtet holdning til foreliggende opgaver,
uden nødvendig agtpågivenhed, indiskret, overfladisk, dårlig
hukommelse, besidder ikke organisatorisk evne, ængstelig,
ubeslutsom, mangler selvkontrol, opfarende, tankeløs,
påståelig, tendens til overvurdering af egne succeser,
eventyrlysten, jager kvinder og letpåvirkelig al alkohol,
afhængig af narkotika og seksuelle perversioner.
Kriminelle erfaringer
I tilfældet Jacob Holdt foreligger ikke
en indberetning, hvori hans såkaldte føringsofficer har
foretaget en vurdering efter disse retningslinjer. Det
selvportræt, som Holdt giver i sin bog, ville dog næppe have
betaget hovedkvarteret. I breve fra Holdt til bekendte, som
blev bragt i Information 17. april 1976, beskrives
homoseksuelle erfaringer og nærkontakt med narkomaner. I en
omtale af hans samvær med kriminelle står:
"Natten igennem vidste jeg naturligvis,
at de konstant studerede mig nøje for at se min reaktion på
forskellige begivenheder. Hvis jeg gjorde noget forkert,
ville de straks miste tilliden til mig og ryste mig af. Jeg
vil understrege, at jeg aldrig selv direkte har slået noget
menneske ned eller holdt nogen op med pistol. Men jeg tog
del i byttet og deltog i togterne, for de ville jo alligevel
finde sted, hvad enten jeg var der eller ej. Og eftersom
disse ting er så væsentlig en bestanddel af ghettoens liv og
det amerikanske samfund, bør det studeres. Men man finder
hurtigt ud af, at man ikke kan studere kriminelle som
neutral. Enten er man med dem, eller også er man mod dem".
Jesus-kompleks
Selv om Holdt var udsat for dyb
beundring i kredsen, som voksede op omkring hans "show", var
det kombineret med hovedrysten over den ufattelige naivitet,
som havde gjort hele hans rejse mulig, fordi hen ikke lod
faren afskrække sig. Betegnelsen "Jesus-kompleks" blev ofte
brugt, også i forbindelse med hans selvvurdering og
ambitioner. Hans stædige fastholden ved "Amerikanske
Billeders" ideologiske indhold skabte konflikter mod sorte
amerikanere og kendere af amerikanske forhold - et problem
Holdt senere her indrømmet, og som bl.a. førte til skrotning
af en film, som kostede 1,4 millioner, efter den var
fremstillet. KGBs vurdering af hans ideologi fremgår
indirekte af en 31 sider stor såkaldt analyse af amerikanske
forhold, som Gribin gav ham i midten af firserne, og som
tydeligt var fremkaldt af et, set fra KGBs synsvinkel, stort
behov for vejledning.
Intet særtilfælde
Hvis KGB-missionen har "redet på en
succes", som den uretmæssigt tog æren for, vil vil det ikke
være et særtilfælde.
I sin seneste bog beskriver Gordievskij, hvordan
KGB-afdelingen i London "ofte" sendte informationer til
hovedkvarteret, som reelt kom fra offentlige kilder, men som
i rapporterne blev gjort til oplysninger fra "fortrolige
kontakter eller agenter". Formålet var ifølge Gordievskij,
at man ville skjule sine egne problemer med fremskaffelse af
hemmelige efterretninger.
Angående KGBs indsats over for
fredsbevægelsen skriver Gordijevskij: "Der er heller ingen
tegn på, at KGB havde mere end marginal indflydelse på
kampagnen mod krydsmissiler, som fredsbevægelsen stod for.
(Chefen for KGB-missionen i London) Arkadij Guk var heller
ikke den eneste KGB officer, som tog æren for anti-atom
protester, som aktive foranstaltninger havde ringe eller
ingen ære for."
Falske rapporter
Indsendelse af falske rapporter og
overdreven omtale af egen succes optræder ofte i de
beretninger, som andre afhoppede KGB-officerer har
offentliggjort.
I efteråret 1979 hoppede KGB-major
Stanislav Levtjenko af efter fem år i Tokio, hvor han
udviklede såkaldte indflydelsesagenter. I bogen "KGB - The
Hidden Hand" giveren ekspert på feltet, John Barron, en
meget detaljeret beskrivelse at Levtjenko's erfaringer.
Han beskriver rapporter, som angiveligt
beskriver japanske reaktioner på taler af Bresjnev, men som
var helt falske. Alligevel ville KGBs hovedkvarter i hast og
med uændret indhold sende rapporterne til Kreml, som "bevis
for, at Bresjnev rent faktisk var strålende og at KGB gjorde
sit arbejde".
Angiveligt havde KGB "et
institutionaliseret miljø, som krævede løgn….". Der var i
KGB "et fravær af tro på rigtigt og forkert, en mangel på
tro på andet end personlig overlevelse og
selvforherligelse". Et mindretal stræbte efter ærlighed, men
"det troløse flertal kunne ofte fremme deres personlige
interesser ved at fremme KGBs. Så de tjente stort set KGB
pligtskyldigt og med ekspertise, ofte brillant og
fantasifuldt".
KGB-officeren Vladimir Kustjkin hoppede
i juni 1982 af fra den sovjetiske ambassade i Teheran. I sin
bog "Inside the KGB – Myth and reality", beskriver han en
efter retningstjeneste, hvor råddenskaben bredte sig fra
toppen og nedad. "For at kunne gøre en god karriere noget
sted i det sovjetiske system, herunder KGB, er det afgørende
at glæde partiet", er hans forklaring på udbredt svindel.