KGB ville bruge 'Amerikanske Billeder'
i kampagne mod USA, men Jacob Holdt modsatte sig, at
Informations Forlag udgav bogen i udlandet
Af OLE DAMKJÆR
Dokumenter fra Informations forlag
viser, at forfatteren Jacob Holdt ihærdigt modsatte sig, at
hans bog 'Amerikanske Billeder' blev udgivet i udlandet. Det
skete samtidig med, at den sovjetiske efterretningstjeneste
KGB ifølge Ekstra Bladet ville anvende bogen Amerikanske
Billeder i en kampagne mod USA. Avisen hævder, at Holdt var
aktiv "agent" i denne kampagne.
"Jacob Holdt var KGB-agent", led
overskriften torsdag i Ekstra Bladet. Kilden til historien
er den afhoppede KGB-oberst Oleg Gordievskij, der har været
tilknyttet den sovjetiske ambassade i København, og "nogle
tophemmelige KGB-dokumenter", som Ekstra Bladet er kommet i
besiddelse af.
I et af dokumenterne, som er dateret 8.
december 1977, og som angiveligt er KGB's aktionsplan for
1978 hedder det ifølge Ekstra Bladet:
"Med dette in mente må vi - gennem
(Jacob Holdt) - sikre udførelse af den anti-amerikanske
operation og af de aktioner, der er forbundet med den. Vi må
også sikre, at denne operation får virkning i andre
nordeuropæiske lande, specielt Sverige og Norge"
Modsatte sig
I breve til Informations Forlag, der stod bag udgivelsen af
Amerikanske Billeder, modsætter Jacob Holdt sig imidlertid
kraftigt, at bogen bliver udgivet i udlandet.
"Som du ved har jeg tøvet længe med at
diskutere kontrakt. Vi var nogenlunde enige om den danske
kontrakt, som der ikke var de store problemer med. Grunden
til at jeg alligevel ikke underskrev den, var at du ville
have udlandet føjet ind i den. Det var svært nok for mig at
overskue konsekvenserne af en dansk udgave, og som du kan
huske var jeg da heller ikke særlig begejstret for ideen om
en bog".
Sådan indleder Jacob Holdt et brev fra efteråret 1977 - et
halvt år efter, at den første danske udgave kom på gaden -
stilet til daværende forlagsleder Per Kofod. Senere i det
seks A4-sider lange brev, der er én lang meget personlig og
bekymret redegørelse for forfatterens modvilje mod en
yderligere udbredelse af hans bog, hedder det:
"En helt anden ting er, at jeg ikke kan
overskue de politiske konsekvenser af min bog. Jeg kender så
uendeligt lidt til verden og kan derfor kun chokeres, når
min bog allerede er blevet bragt ind i
menneskerettighedskrigen (Informations fremhævelse,
red). Jeg vil nødigt have at min bog samtidigt med at den
påpeger undertrykkelsen et sted i verden går hen og -
bevidst eller ubevidst hos læseren - kommer til at
retfærdiggøre undertrykkelsen andre steder på kloden. Som
sagt tror jeg ikke at min bog vil komme til at lindre meget
for de folk, den omhandler, men det er ikke utænkeligt, at
den indirekte kommer til at blive en byrde for folk andre
steder. Dette er en grund til ikke at sprede den mere på
nuværende tidspunkt af menneskerettighedskrigen (selv om jeg
dog principielt er modstander af, at man ikke skulle kunne
protestere mod uretfærdighed, så længe forholdene er værre
andre steder)".
Underskriver
Efter lang tids konflikt mellem
forfatteren og forlaget, og efter at begge parter har haft
advokater på sagen, indvilger Jacob Holdt i at underskrive
en kontrakt.
I et håndskrevet udkast til kontrakt i
efteråret 1977 foreslår Jacob Holdt: "Intet udenlandsk
forlag må opreklamere bogen bevidst som en del af
menneskeretskoldkrigen. Intet udenlandsk forlag må
opreklamere bogen på en anti-amerikansk eller på en for
derboende amerikanske statsborgere anstødelig måde. Bogen
skal opreklameres på en måde, så publikums øjne rettes mod
de fattiges og mindretallenes situation i USA og helst på en
måde, så det får publikum til at tænke på de tilsvarende
grupper i forlagets eget land".
Af den endelige kontrakt udarbejdet af
sagførere fremgår i paragraf 6-E: "Det er forfatterens
ønske, at bogen ikke udkommer på et marxistisk forlag". Og i
paragraf 6-G "Det er forfatterens ønske, at bogen ikke
fremstår som et anti-amerikansk værk".
Mange kontakter
Per Kofod, der var leder af
Informations Forlag, da "Amerikanske Billeder" blev udgivet,
har ikke været klar over, at Jacob Holdt havde kontakter med
KGB.
"Jeg ved kun, at Jacob har haft nogle
møder med personer fra den sovjetiske ambassade, som var
interesseret i at snakke med ham. Men hvad, de talte om, og
hvad der er sket siden, har jeg ingen anelse om. Det var
noget, Jacob fortalte mig privat, og som jeg ikke mente
vedgik andre", siger Per Kofod til Information.
Finn Kern, der var administrerende
direktør på Information fra maj 1976 til udgangen af 1977,
kan "ikke huske noget, der kan bekræfte Ekstra Bladets
historie".
"Men Jacob Holdt havde mange kontakter
til mange forskellige sider", siger Finn Kern og tilføjer,
at Information og forlaget end ikke havde "en antydning af
mistanke. om Jacob Holdts kontakter til KGB.