Indeks over KGB dokumenter

Ekstra Bladet 13. januar 1992

Jacob Holdt fyrsteligt
 betalt af KGB


AF JAKOB ANDERSEN OG VLADIMIR PIMONOV

 

Den internationalt kendte fotograf Jacob Holdt var i KGB's 0jne en langt vigtigere agent end først antaget.
I Center i Moskva blev rekrutteringen endda betragtet som så vigtig, at hans føringsofficer, Nikolaj Petrovitj Gribin, gjorde lynkarriere ved at puste hans betydning op. Samarbejdet mellem KGB og Jacob Holdt foregik på en ekstremt konspiratorisk made. Sammen brugte de timevis på at ryste eventuelle 'skygger' fra Politiets Efterretningstjeneste af sig, når de holdt hemmelige møder på københavnske restauranter.

Ekstra Bladet afslørede den 2. januar i år, at Jacob Holdt havde været KGB-agent, og i en samtale med bladet erkendte han, at han ved en enkelt lejlighed havde modtaget 10.000 kr. samt nogle gaver af KGB-officeren Nikolaj Gribin.

- Men det er også de eneste penge, jeg har fået, sagde Jacob Holdt dengang.

Nu viser nye oplysninger, at Jacob Holdt 1øj over for offentligheden. Vi kan i dag slå fast:

* At Jacob Holdt ved mindst fem lejligheder fik udbetalt store pengesummer.

* At Jacob Holdt var KGB-agent fra 1976 til i hvert fald 1982.

* AT Jacob Holdt af KGB fik udbetalt større pengesummer end nogen anden samtidig dansk agent, inklusive redaktør Jørgen Dragsdahl.

DRAGSDAHL FANDT PÅ TITLEN

De nye oplysninger kommer som de tidligere fra forhenværende oberst i KGB Oleg Gordijevskij. Forskellige omstændigheder var årsag til, at vi ikke fik den hele historie i første omgang, men her er den.

- Nikolaj Gribin gik en gang i 1976 til en udstilling, hvor Jacob Holdts billeder fra USA blev vist. Gribin blev tiltrukket af disse billeder, og det var ved den lejlighed, kontakten blev etableret.

Ekstra Bladets undersøgelser viser, at der uden tvivl har været tale om et såkaldt 'multi-medie show' i Huset i Magstræde i København i juni 1976. Det varede adskillige timer og omfattede 3000 fotografier.

- KGB så Jacob Holdt som en potentielt vigtig indflydelsesagent, der kunne bruges i Sovjetunionens forsøg på at modvirke præsident Jimmy Carters menneskerettighedskampagne. Jacob Holdts fotografier, der senere blev udgivet i bogen 'Amerikanske Billeder', viste, under hvilke usle forhold de sorte i Amerika levede. Sovjet forsøgte at pasta, at det stod lige så sløjt til med menneskerettighederne i USA som i USSR, og KGB lagde uhyre megen vægt på denne propaganda.

Vi kan tilføje, at det var den anden KGB-agent, redaktør Jørgen Dragsdahl fra dagbladet Information, der fandt på titlen 'Amerikanske Billeder.' Det var også Dragsdahl, der mere end nogen anden promoverede Jacob Holdts bog og efterfølgende billedudstillinger i flere lande.

Det er nærliggende at forestille sig, at Dragsdahl også i dette arbejdede efter ordre fra KGB.

 

OBERST GRIBIN

Om føringsofficeren Nikolaj Gribin er at sige, at han i halvfjerdserne arbejdede under dække som først anden-sekretær, senere første-sekretaær på Sovjet-ambassaden i Kristianiagade i København. Han var næst-kommanderende på KGB-stationen i Danmark til 1980, og fra 1980-84 var han chef for den. Derpå blev han chef for 3. departement i Første Hoveddirektorat i KGB-hovedkvarteret i Moskva. På denne post efterfulgte han KGB-general Gennadij Titov - manden, der havde været føringsofficer for den norske spion Arne Treholt.

Da Nikolaj Gribin kontaktede Jacob Holdt havde han rang af oberstløjtnant i KGB. I 1984 blev han forfremmet til oberst, og han havde stadig denne rang, da han i efteråret 1985 faldt i unåde på grund af Oleg Gordijevskijs afhopning til Vesten.

Oleg Gordijevskij fortsætter:

- Gribin var lykkelig over at have rekrutteret en mand som Jacob Holdt, og han udnyttede.ham til sidste blodsdråbe. Han skrev meget lange rapporter om Holdt til Center. De var uhyre detaljerede - for at de kunne blive så lange som muligt - og mens Gribin. ikke skrev 1øgne i rapporterne så overdrev han den propagandistiske effekt af Jacob Holdts bog og billedshows.

-I Center så det hele ud til at være et kæmpestort projekt, der havde succes. Det så ud som om, hele Europa rystede og dirrede af anti-amerikanske følelser på grund af Holdts billeder. Gribins rapporter flød over af entusiasme, glæde og overdrivelser.

GENERAL SJISJIN

- Alt dette bevirkede, at Jacob Holdts dossier i KGB voksede og voksede, så det til sidst var lige så stort som Jørgen Dragsdahls. For Center så det næsten ud til, at Holdt var på samme niveau som Dragsdahl, selv om dette langt fra var tilfældet.

Begejstringen i Center bevirkede, at der blev bevilget store beløb til Jacob Holdt. Han fik de første penge, endnu inden jeg selv forlod Danmark i 1978, men den vigtigste periode var 1978-81.

- Jeg var i stand til at følge med i Jacob Holdt-sagen, fordi jeg delte kontor med den mand i Center, der håndterede den, Vladimir Sjisjin. Vi havde til huse i et rum på 6. etage i Første Hoveddirektorats bygning ved ringvejen omkring Moskva. Desuden talte jeg om sagen med andre KGB-officerer, der havde den tæt inde på livet.

- Vladimir Sjisjin var en ung og ekstremt dygtig KGB-officer, der havde posten som næstkommanderende i Skandinavien-sektionen i 3. departement. Han var yderst professionel, og det var ham, der i 1980 blev føringsofficer for nordmanden Arne Treholt. Sjisjin gjorde en strålende karriere, og i dag er hanen af de yngste generaler i KGB.

- Jacob Holdt-perioden faldt sammen med den periode i hvilken redaktør Jørgen Dragsdahl arbejdede for KGB, og de blev begge rekrutteret som fuldblods agenter i året 1979. Vladimir Sjisjin var den mand i Center, der behandlede begge disse to sager, og chefen for Skandinavien-sektionen, Aleksandr Lopatin, førte overopsyn med dem begge.

- Lopatin havde et kompliceret privatliv. Der var store problemer med en masse kvinder, han havde, og derfor havde KGB givet ham forbud mod at rejse uden for Sovjetunionen. Så mens Lopatins underordnede officerer regelmæssigt blev udskiftet, måtte hen selv blive i departementet. Da han i begyndelsen af 80erne var i Wien sammen med general Gennadij Titov for at møde Arne Treholt, var det første gang i adskillige år, at hen havde været udenlands.

STAK AF FRA PET

Nikolaj Gribin var en klog mand, der vidste, hvad der imponerede i Center, så da han 'kørte' Jacob Holdt som agent i København, gjorde han det, som om der var tale om en international top-spion. Som føringsofficer for Holdt havde han regelmæssige møder med ham, og disse skulle altid være yderst hemmelige: Oleg Gordijevskij fortæller:

Når Gribin skulle møde Jacob Holdt, foregik det på denne måde: Gribin brugte selv to-tre timer på at komme frem til mødestedet, selv om det ikke lå ret langt væk.

Han lavede en såkaldt 'rystetur' - det vil sige en kompliceret og anstrengende tur rundt i byen og omegnen for at ryste eventuelle 'skygger' fra Politiets Efterretningstjeneste af.

Når Gribin nærmede sig mødestedet, havde han to andre KGB-officerer stationeret i nærheden, og deres opgave var alene at sikre, at Jacob Holdt ikke blev skygget. Holdt havde fået besked på et gå den sidste halve kilometer til mødestedet til fods, og mens han nærmede sig, blev han observeret af de to KGB-folk, der var trænet til at opdage eventuelle forfølgende PET-folk.

FULD STATUS

Først, når der var grønt lys, fandt selve mødet sted. Det foregik altid på en restaurant, og det var ved disse lejligheder, at Jacob Holdt fik instruktioner og fik store pengebeløb udbetalt. Bagefter blev der skrevet rapporter om det hele.

- Man kan sige, at hele dette store apparat var unødvendigt, men det viste Center, at Nikolaj Gribin betragtede Jacob Holdt som en yderst vigtig agent. Dermed fik han selv krydser i karakterbogen, og det lykkedes faktisk Gribin at gøre lynkarriere på grund af Holdt. Gennem alle årene blev han ved med at rapportere optimistisk om sagen, og da han i 1979 ansøgte om at få Holdt erklæret for fuldblods agent, var der ingen vanskeligheder.

- Det var Vladimir Sjisjin, der skrev forslaget til cheferne om, at Jacob Holdt skulle indrulleres som fuld-blods agent, og jeg så det i vort fælles kontor. Det var to år efter, at bogen 'Amerikanske Billeder' var udkommet og i den mellemliggende tid havde KGB promoveret den og Holdts billedshows i en række lande.

Proceduren ved at udnævne Holdt til fuldblods agent var den samme som i Jørgen Dragsdahls tilfælde. Ansøgningen var bilagt en stor stak dokumenter, der fortalte om mandens indsats gennem årene, og analyser beskrev hans pålidelighed, opførsel, privatliv og meget mere.

SVAR TIL HOLDT

Ekstra Bladet har foreholdt Oleg Gordijevskij, at Jacob Holdt i sit forsvar mod Ekstra Bladets sigtelser har sagt følgende:

1) Beskyldningerne er grundløse, hvilket alene bevises af, at jeg forbød dagbladet Information at udsende bogen i kommunistiske lande. Derved gik jeg glip af store indtægter. Men jeg ville ikke udnyttes af russerne i deres kampagne mod præsident Carters menneskerettighedspolitik.

2) Jeg har selv fortalt, at jeg en enkelt gang fik 10.000 kr. af KGB. Dette ville jeg naturligvis ikke have gjort, hvis jeg havde haft dårlig samvittighed.

Oleg Gordijevskij giver dette svar:

Påstanden om, at når bogen ikke kom i kommunistiske lande, så er det bevis på, at Jacob Holdt ikke ville udnyttes, er det rene nonsens. Sagen er, at det netop var KGB's præcise ønske, at bogen og billed-showene ikke skulle publiceres i østlandene. KGB vidste meget vel, at påvirkningen fra hans bog og udstillinger ville blive meget stærkere, hvis de kun blev markedsført i de vestlige lande.

Og når Jacob Holdt siger, at han selv har fortalt om de 10.000 kr., så er det kun fordi, der skete det, at han glemte kuverten med pengene på en bar. Pengene blev fundet, og han fik dem igen, men det slap ud, hvor de kom fra. Jeg hørte om denne episode fra KGB-officeren Vjatjeslav Katerinkin, der lo meget, da han fortalte det.

Jacob Holdt har selv givet en malende beskrivelse af, hvordan han grædende brød sammen i Information-direktør Finn Kerns kontor og.tryglede denne om ikke at udgive bogen i de kommunistiske lande. Det var formentlig KGB, der havde sat ham en pistol for panden og tvang ham til at søge disse udgivelser stoppet, så der er ikke noget at sige til, han var i følelsesmæssigt oprør. Oleg Gordijevskij siger:

- Jacob Holdt gik med til, at bogen ikke skulle komme i østlandene, fordi KGB kompenserede ham for det potentielle tab, han ville lide i royalties. Den indtægt, hen mistede, blev betalt ham af KGB.

EN BLID MAND

Men hvordan så føringsofficeren Nikolaj Gribin på den agent, der hjalp ham til en lynkarriere i KGB-hierarkiet?

Oleg Gordijevskij fortæller:

- Gribin kunne vældig godt lide Jacob Holdt. Han sagde til mig, at han var godt begavet, lignede en boheme men var ret kultiveret, havde logik og en vision. Gribin beskrev ham over for mig som en blid og fornuftig mand. Han forstod alt. Han var ikke naiv. Han var ikke vanskelig i sit forhold til føringsofficeren. Og han var konstruktiv. Men han var tilsyneladende hemmeligt forelsket i de sorte i USA. Jacob Holdt var en venstreorienteret liberal, men ikke marxist.

Gordijevskij fortæller også, at på et tidspunkt begyndte man i Center at tale om, hvad man skulle stille op med Jacob Holdt, når alle muligheder med hans bog og billedshows var udtømte.
- Der blev talt meget om dette i KGB, og cheferne spurgte Gribin om det. Der kom en række forslag om at lade ham rekruttere under-agenter under 'falsk flag', om at sætte ham i gang med andre anti-amerikanske projekter osv. Men det meste var nok ønsketænkning.

Oleg Gordijevskij holdt op med at beskæftige sig med Danmark i 1982, og det sidste, han hørte om Jacob Holdt var i 1983:

- Jeg var på mit første besøg i Moskva, efter at jeg var blevet stationeret i London, og da hørte jeg, at han stadig blev 'kørt' som agent af KGB-stationen København.
 


 

Holdt fik pengene fra KGB-toppen

 

Hver gang, danskeren skulle have en sum, blev det godkendt i ledelsen i KGB-hovedkvarteret

 

Fotograf Jacob Holdt fik flere penge at KGB end nogen anden dansk agent i den samme periode. Så klart udtrykker tidligere KGB-oberst Oleg Gordijevskij sig.

- Jacob Holdt modtog penge både langt mere regelmæssigt og i større summer end andre, siger Gordijevskij.

Da Gordijevskij var stationeret i København og arbejdede under dække som sovjetisk diplomat, fik han kendskab til de første udbetalinger. Senere, da Gordijevskij arbejdede i Center i Moskva fulgte han på nærmeste hold Holdt-sagen, fordi han delte kontor med Vladimir Sjisjin, der behandlede alle detaljer med Holdt og Jørgen Dragsdahl.

- Da Jacob Holdts bog var udkommet, og han havde fået et stort billed-show op at stå, blev der planlagt projekter om dels at promovere bogen dels at gennemføre billed-showet i en række andre lande. Dette var baggrunden for, at der blev udbetalt penge - for hvert projekt blev der på forhånd bevilget de nødvendige finanser.

Holdt har ikke ret, når han tidligere til Ekstra Bladet har antydet, at hans føringsofficer, Nikolaj Gribin, måske har indbetalt KGB-penge på et girokort, som Holdt gav ham. Noget sådant ville aldrig finde sted. KGB ville ikke drømme om anonymt at indbetale store summer på en girokonto. Den nøgne sandhed er, at Jacob Holdt fik pengene kontant og direkte under møder med sin føringsofficer.

- Der var det helt særlige i Jacob Holdts tilfælde, at samtidig med, at han ønskede at få penge af KGB, så var KGB næsten endnu ivrigere for at give dem til ham. Dette skyldtes den betydning, Gribin havde fået Center til at tillægge rekrutteringen.

- Jacob Holdt modtog KGB's penge med glæde, men de var endnu gladere for at give ham dem. Jo flere penge, han accepterede, jo hurtigere kunne det gå med at få ham anerkendt i Center som en fuldt forpligtet agent. Hver gang var påskuddet, at operationen skulle gennemføres i et nyt land eller et nyt sted.

- I den tid, da jeg var tæt på operationen, fik han store pengesummer. Jeg kender intet til små betalinger. Helt specifikt husker jeg fem tilfælde, hvor der blev skrevet forslag til KGB-ledelsen om store udbetalinger, som derefter blev effektueret. Vladimir Sjisjin videregav disse forslag - eller ansøgninger - fra KGB-stationen i København, og hver gang skrev Sjisjin forneden over sin underskrift: 'Enig.'

PAPIR-AGENTER

- Den vigtigste periode for dette økonomiske samarbejde mellem Holdt og KGB var 1978-81. Det, jeg her har fortalt, er en nøjagtig gengivelse af virkeligheden.

Oleg Gordijevskij fortæller også, at KGB-stationen i København havde registreret mange danskere som agenter, mens de i virkeligheden kun var papir-agenter.

En gang planlagde KGB at arrangere en demonstration i Københavns gader, som skulle ende med, at en dukke af præsident Jimmy Carter blev afbrændt offentligt. Dette anså man for en god aktion i kampen mod Carters menneskerettighedskampagne.

Gordijevskij og hans kolleger forsøgte forgæves at få nogle af deres danske folk til at gøre som befalet, og en dag talte han med KGB-stationschefen, Mikhail Ljubimov, om sagen.

Ljubimov var frustreret og irritabel.

- Vi har alle disse såkaldte agenter, men jeg kan forstå, at det må være papir-agenter, når vi ikke kan fa en eneste af dem til at brænde Carter af i de københavnske gader.

Gordijevskij svarede:

- Ja, lad os se det i øjnene. Mange af dem er papir-agenter. Det er svært at finde en dansker, der er villig til at brænde Carter af.

Ekstra Bladet forsøger i øjeblikket at få sat præcise tal på de beløb, Jacob Holdt modtog af KGB. I håb om at dette lykkes, undlader vi at nævne de summer, vi har hørt om indtil nu.

 

 

Indeks over KGB dokumenter

 Tilbage til oversigt over mine artikler

 
 

Copyright © 2002 KGB