|
Berlingske Tidende 7. januar 1992
Ingen danskere var
mistænkt i KGB-sag
Spioner: Daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen
erindrer ikke, at han skulle have modtaget indstilling fra
efterretningsvæsnet om sigtelse mod danske borgere i de
»agent-sager«, som en afhoppet KGB-officer har bragt frem.
Af Hans Møller
»Jeg erindrer ikke, at der nogensinde var en indstilling fra
efterretningsvæsnerne om, at danske statsborgere skulle
sigtes for spionage. Derimod husker jeg en indstilling om,
at 11 navngivne russere skulle udvises«, siger tidligere
justitsminister Erik Ninn-Hansen til Berlingske Tidende i en
kommentar til de seneste dages oplysninger i pressen fra den
afhoppede KGB-officers Oleg Gordievskijs papirer. Erik
Ninn-Hansen var justitsminister, da Gordievskij hoppede af
til Vesten efter at have været dobbelt-agent både for PET og
det engelske MI6. Han siger dog, at flere danskeres navne
var nævnt i de rapporter, som blev forelagt ham. »Men det er
vel helt naturligt med den effektive efterretningstjeneste
vi har«, siger han.
I
de seneste dage er både fotografen
Jacob Holdt ,
forfatter til bogen »Amerikanske billeder«, og journalist
Jørgen Dragsdahl, dagbladet Information, i pressen blevet
beskyldt for at have været KGB-agenter. De to navne - og
adskillige andre - kan have ligget på Erik Ninn-Hansens bord
i disse år. »Navne er uden for kommentar. Jeg fastholder, at
der ikke var indstilling om sigtelser mod danskere. Ønsket
om udvisning af 11 russere - må jeg indrømme - fik en mere
politisk behandling. Vi havde ikke 11 danskere i Moskva, som
kunne undværes. Så hvis russerne havde taget det samme
skridt - som de plejede med at udvise samme antal diplomater
- var der kommet store problemer. De stod ikke i forhold til
en beslutning om udvisning«, siger Erik Ninn-Hansen. I
øvrigt er det helt op til justitsministeren, når der skal
rejses sigtelser eller tiltaler efter de forskellige
spionage-paragraffer. I praksis diskuteres sagerne i
regeringens sikkerhedsudvalg, som består af statsministeren,
udenrigsministeren, forsvarsministeren og justitsministeren
samt udvalgte embedsmænd. Samtlige sager i den
Gordievskij-sag, som har været offentliggjort i
Ekstra-Bladet, har efter Berlingske Tidendes oplysninger
været på Ninn-Hansen bord, da han var justitsminister.
Indeks
over KGB dokumenter
Tilbage til oversigt over mine artikler
Copyright © 2002
KGB
|
|