Politiets
efterretningstjeneste vil på ny undersøge, om
den verdensberømte danske fotograf
Jacob
Holdt har begået
noget kriminelt ved i årevis at have modtaget
gaver og penge fra den russiske
efterretningstjeneste KGB. Fotografen
Jacob
Holdt , berømt
for bogen »Amerikanske Billeder«, der beskriver
mennesker på bunden af samfundet i USA, har i
årevis plejet omgang med russiske spioner. Det
afslørede Ekstra Bladet i går, og i TV
2-Nyhederne i aftes bekræftede
Jacob
Holdt , at han
bl.a. har modtaget 10.000 kr., spiritus og
cigaretter af KGB, talrige gange var inviteret
på restaurant og legede kispus for at se, om han
blev skygget af andre agenter.
»Jeg var ikke chef
dengang. Men vil nu se rapporterne og derefter
overveje, om der skal nye afhøringer til. Jeg
vil se på, hvilke hensyn, der blev taget, da
beslutningen om at henlægge sagen, blev
truffet«, siger politimester Hanne Bech Hansen,
Politiets efterretningstjeneste. (PET).
Jacob
Holdt har til
Ekstra Bladet erkendt, at han har modtaget
10.000 kr., spiritus og cigaretter af KGB, at
han talrige gange var inviteret på restaurant og
legede kispus for at se, om han blev skygget af
andre agenter. Til TV 2-Nyhederne sagde
Jacob
Holdt , at han
gerne omgås mennesker, der er tabu i andres øjne
- som f.eks. prostituerede og narkomaner og
altså også KGB- agenter - og at samarbejdet
begyndte med at KGB bad ham sende sin bog til en
række betydende danske meningsdannere. Kilder
indenfor PET siger til Berlingske Tidende, at
der bag beslutningen om ikke at rejse sigtelser
mod Jacob
Holdt i 1985 bl.
a. lå et hensyn til KGB oberst Oleg Gordijevski.
Han arbejdede på det tidspunkt stadig på
forskellige sovejtiske ambassader, samtidig med,
at han fodrede de vestlige
efterretningstjenester med oplysninger. Men
kilderne siger samstemmende, at Jacob Holdts sag
- hvis den var blevet rejst - ville være mere
alvorlig end de spionage-sigtelser, som sidste i
70erne blev rejst mod forfatteren og
oversætteren Arne Herløv Petersen.