"Minder fra min barndom 


og tiden i Fåborg præstegård"

3. del

af provst Jacob Holdt

Barndomsår i Allerslev

I januar 1929 blev min mor så viet i Vartov kirke i København til Even Nikolaj Marstrand. Vielsen blev foretaget af valgmenighedspræst Thorvald Balslev, en af min stedfars gode venner. Bagefter var der bryllupsmiddag hos "farfar", den gamle borgmester Jacob Marstrand i dennes store lejlighed ved Glyptoteket.

Vi flyttede så ind i præsteboligen i Allerslev og til en tilværelse som en hel familie, idet jeg fik ikke blot en stedfader, men også to søstre, Gerda og Ida, som var henholdsvis 3 og 1 1/2 år ældre end mig. 

Jeg havde været der før, idet min mor og jeg havde besøgt min stedfar i efterårsferien i 1928. Da havde jeg leget godt med de to piger, der var ret så kvikke og dristige. Bl.a. havde de fundet ud af, at ved hjælp af en stige kunne vi komme op på et lille halvtag, der forbandt huset med garagefløjen, og derfra kunne vi kravle op ad stråtaget helt op på tagryggen, hvor der var en herlig udsigt. Og så kunne vi kure ned ad stråtaget. Det blev der naturligvis sat en stopper for. Taget havde ikke godt af det, og helt ufarligt var det da heller ikke. Men end ikke det besøg havde fået mig til at ane uråd. Vi blev dog hurtigt en familie. Det varede ikke længe, før jeg ganske naturligt kaldte min stedfar for far, og sådan benævner jeg ham i det følgende.

Det var en dejlig stor præstebolig, bygget i 1924. Centralvarme, badeværelse. Og så mange værelser på loftet, at vi børn kunne få hvert vort værelse. Derudover var der pigeværelse, og så længe vi børn var hjemme, havde vi ung pige.

Jeg kom godt ud af det med mine to søstre. Medvirkende var nok også, at netop det år blev det en rigtig streng vinter med megen sne og frost. Så vi tumlede meget i sneen med vore kælke. Der var nogle fine skrænter, idet præstegården lå ret højt, og på den træbevoksede skråning mod øst var der ret stejlt, så der var gode kælkebaner ind og ud mellem træerne. Vi var også med, når der skulle kastes sne for at få vejene ryddede, og folk fra gårdene var kommanderet ud til snekastning.

Som legetøj havde jeg modeljernbane, ikke elektrisk, men med lokomotiver, der skulle trækkes op. I årenes løb fik jeg en hel del udstyr til det, så det var ret imponerende anlæg, jeg kunne bygge. Senere blev det meccano. Byggesæt med mange stænger, hjul og plader. Det var spændende maskine og køretøjer, jeg kunne bygge.

Mor med min stedfar Even Nikolaj MarstrandOm aftenen samledes familien i dagligstuen omkring den store bordlampe. Så læste far højt. Det var Felix Salten "Bambi" og andre dyrefortællinger, Ingemanns historiske romaner, Selma Lagerlöfs romaner. Aftenen sluttede med en aftensang og fadervor. Da vi blev ældre, sad vi med hver sin bog eller pigerne med håndarbejde. Gerda gik på den tid i realskolen i Tåstrup, hvor de havde boet. Men Ida og jeg blev undervist hjemme sammen med to nabodrenge Ebbe og Finn Frandsen.

Fra sommeren 1930 gik jeg i skole i Osted friskole, der var 5 km, så jeg havde fået lært at cykle. Det gjorde børn ikke så tidligt den gang som nu. Skolens leder hed Kristian Hansen, og var af den gamle grundtvigske lærertype, der satte fortællingen meget højt. Så her mødte jeg i levende fortælling bibelhistoriens spændende beretninger, den nordiske mytologis gudeverden, og historiens helteskikkelser.

Danskundervisningen var også meget god. Man fik lært at stave og at analysere. Vi var flere årgange i samme klasse, så nogle af kammeraterne var ældre end jeg. Det generede mig egentlig kun, når vi spillede fodbold, så blev jeg gerne sat på mål. Det brød jeg mig ikke rigtig om, for det var nogle hårde skud, de store drenge sendte på mig.


Den sorte skole i Roskilde

Da det var meningen at jeg skulle læse, fik jeg foruden skolegangen i Osted friskole også lidt ekstraundervisning hjemme, sådan at jeg ville have en chance for at klare optagelsesprøven til 1. mellem i Roskilde Katedralskole.

Allerede i 11 årsalderen skulle man altså bestemme sig for, hvilken uddannelse, man ville sigte på. Så jeg var til optagelsesprøve i juni 1932 og var så heldig at blive optaget på Katedralskolen.

Det var en noget anden form for skolegang end den, jeg havde haft hidtil. Ikke blot var der nye fag, engelsk, matematik, fysik, kemi, senere tysk. Lærerne var nok fagligt dygtige, var cand.mag.er, men pædagoger var de bestemt ikke alle sammen. Der mødte jeg lidt af det, man i grundtvigske kredse med slet skjult foragt har kaldt den sorte skole. Det var lektier, terperi, gloser, remser, grammatik, så det stod efter. Og så karakterbøger !

Det var slemt, for det var ikke særligt gode karakterer, jeg kom hjem med. Men trods alt klarede jeg mig da igennem de fire mellemskoleår uden at dumpe, selvom det var tæt på et par gange.

Min mellemskoleeksamen var dog så hæderlig, at jeg kunne komme i gymnasiet. Da jeg allerede på det tidspunkt havde besluttet mig for at studere teologi, valgte jeg den sproglige linje. Vi var 14 elever i klassen, 3 drenge og 11 piger, der fulgtes ad til vi blev studenter.

Her fik vi skolens rektor, V.S. Lauridsen, som lærer i historie. (Da jeg var kommet til Fåborg mange år senere, opdagede jeg, at hans far havde været førstelærer og kirkesanger i Årre, og jeg er overbevist om, at hans opvækst i dette vestjyske sogn i meget høj grad havde præget ham og hans livsholdning.) Han var en meget streng og krævende lærer, forlangte, at vi virkelig arbejdede med stoffet. Første gang vi fik karakterer, var de for os alle helt i bund. Men vi lærte at respektere ham og hans krav, så det gik efterhånden nogenlunde.

Hans interesse for historie gav sig udslag i, at han fik udsmykket skolens gange med danmarkshistoriens kendte navne og begivenheder. Da hans største interesse var dronning Margrethe, var der en gang, der særligt var helliget hende, "Margrethe-gangen". Skolens naboskab til domkirken var nok medvirkende dertil. Hovedmindesmærket i domkirken er jo dronning Margrethes store marmorsarkofag bag højalteret. Nok var skolen også under hans ledelse en udpræget kundskabsskole, men over indgangen til en af gangene havde han ladet indskrive salmelinjen: "Gør vor kolde kundskab varm" fra Grundtvigs salme " Kom Gud Helligånd, kom brat."

Een lærer havde vi et ganske særligt forhold til, lektor Rathsach, vi var det sidste hold, han førte op til studentereksamen, før han gik af. Vi havde ham i engelsk, hvor han gav os en god indføring i eng. litteratur ikke mindst poesien. Oldtidskundskab var ikke et fag, der var yndet af eleverne, men han formåede at gøre den græske kulturhistorie og arkitektur så levende og spændende for os, så vi fik meget ud af det. Han var pædagog, og vi holdt meget af ham. De andre klasser og lærerne kaldte os lidt gemytligt, drillende og misundeligt for "de små Rathsacher".

Til årets skolefest var det tradition, at 2. g'erne opførte et amatørskuespil. Da det blev vor tur var valget faldet på Hostrups "Eventyr på fodrejsen". Det var morsomt at være med til prøverne, der foregik til dels efter skoletid. Jeg skulle spille "Skriverhans". Man har nok ment, at da jeg kom ude fra landet, var jeg egnet til at spille denne forsorne sjællandske småforbryder. Selve opførelsen kom jeg nu ikke med til, idet jeg havde fået lungebetændelse, og det var dengang, før pennicellinets opfindelse, en ret alvorlig sag. Jeg var meget dårlig i 8 dage, men klarede det dog.

Vi havde en gymnasieforening "Hroar", der holdt møde på skolen hver lørdag aften. Her var der foredrag, diskussioner og enkelte fester. Jeg kom til skolen ved at gå eller senere cykle til Lejre station og så med toget derfra til Roskilde, så et kvarters gang til skolen.

Det var udmærket at komme tidligt op om morgenen. Det var værre, når vi skulle hjem, for da passede togtiderne dårligt. Der var ofte 1-2 timers ventetid. Dem tilbragte jeg ofte på biblioteket i Roskilde, der heldigvis lå på vejen til stationen. Undertiden var jeg med kammerater hjemme, men der var ikke så mange, der boede i selve byen, idet mange af skolens elever kom fra oplandet. I sommertiden cyklede jeg dog de 10 km til Roskilde. Selvom det kunne være en våd og kold omgang, så var det både sundt og dejligt. Den bedste tur hjem var dog den dag sidst i juni, da skoleåret sluttede, og der var en lang sommerferie foran en.

Som studentI juni 1939 blev vi studenter. Efter sidste fag køretur i hestevogne rundt i byen og til kammeraternes hjem, øl og vin og hurraråb. Translokationen fandt sted i den store skolegård omkring lindetræet, hvor vi studenter var i smoking og hvide kjoler. Rektortale, højstemte sange, vi fik overrakt vore eksamensbeviser, blev fotograferet foran "kongeporten" til Domkirken. Siden studentergilde i Herthadalen ved Lejre, med festmiddag med vin i for os lidt uvante mængder, sange, dans og sværmen i den lyse sommernat.

Og så spredtes vi for alle vinde til forskellige uddannelser, de fleste dog ved universitet eller læreanstalt i København. I nogle år mødtes vi dog til Roskildensersamfundets årsfest, der altid holdtes på hotel "Prinsen" i Roskilde. Men det ebbede efterhånden lidt ud, siden blev det kun til de runde jubilæer, vi mødtes.

 

Fortsættes i 4. del: Ungdomsårene

Tilbage til indeks            Tilbage til Jacob Holdts hjemmeside