Bunkemail oktober 2008

Tidligere bunkemails til venner og bekendte

 

Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.
Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.
Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.
Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.
 
 

Personlige betragtninger omkring vores valg


 

Kære venner

Jeg ved at jeg er lidt gammeldags ved stadig at sende bunke-mails til venner og bekendte, da jeg - som I kan se på min Facebook-profil - ikke har en eneste Facebook-ven :-)
Men I ved også at det på denne måde er langt lettere for jer at bruge CTL-ALT-DELETE-knappen end konstant at blive plaget af alle "vennernes" mindste pip i Facebook!

 

Behøver vi at blande os i valgkampen i USA denne gang?

Flere har undret sig over at jeg ikke laver valgkamp denne gang, da jeg jo især under valgkampen i 2004 gik kraftigt i brechen for John Kerry med disse indlæg og film:
www.holdt.us/from/election/disaster/.

Mange af argumenterne fra dengang - f.eks. om sygesikring, Irak-krigen og Bush's budget- og handelsunderskud - kan dog genbruges i dag.
Mine bedste argumenter får jeg stadig fra min faste morgenlæsning af Bush-haderen Paul Krugman, der til min glæde i år fik Nobelprisen i økonomi.

Inderst inde må jeg tilstå - at jeg havde et skjult ønske dengang om at Bush ville vinde for at han kunne køre det hele så meget i sænk at det ville bane vejen for en hel generation af demokrater til magten - ligesom det skete efter Hoover.

Og dette fromme ønske ser minsandten ud til at være gået så meget i opfyldelse, at det denne gang måske slet ikke er nødvendigt for os her i udlandet at blande os direkte i valgkampen. Og dog....

 

Hjælp den stærke gamle sort-jødiske koalition med at genopstå

Som mange af jer ved, ville mit arbejde med racisme i USA gennem det meste af mit liv ingen vegne være kommet uden jødernes støtte. Den dag i dag organiserer de over halvdelen af mine foredrag i universiteterne skønt de kun udgør 1,3% af befolkningen. I mange år har den sort-jødiske alliance dog haft svære kår hvorfor jeg har gjort mit for i workshops og i mine foredrag at forsøge at genoplive alliancen.

Med Obamas valgkamp er der tegn på at de gode gamle dage, hvor forfulgte minoriteter fandt sammen i stedet for at bekæmpe hinanden, er vendt tilbage. Jeg har virkelig været overrasket over at høre fra mine jødiske elever i universiteterne om HVOR mange af dem, der rent faktisk lige fra begyndelsen i tiden inden Iowas første primærvalg har været ude at traske i sneen derude for at "canvasse" for Obama - et hårdt arbejde husker jeg fra min tid som canvasser for McGovern. Som jeg har skrevet tilbage til flere af dem: "Hele verden bør takke jer for jeres tidlige indsats derude i vinterkulden. Alle ved jo at hvis en kandidat ikke vinder de første to-tre primærvalg i disse små hvide (næsten ikke-jødiske) stater, har de ikke en chance for at blive præsident. Selv jeg troede ikke på Obamas chancer på det tidspunkt i vinter."

To af disse jøder, som drog helt fra New York til Iowa i vinter og siden til svingstaterne Ohio og Pennsylvania, var mine elever i Harvard i de år, da jeg også mødte Barack Obama der.

Det var nemlig hans gruppe "Harvard Black Law Student's Association" som igen og igen organiserede mine shows i juristernes prøveretssal "Ames Courtroom." Se min mere udførlige beretning om denne, Obamas i øvrigt første periode som præsident, sådan som jeg oplevede ham på Harvard, her på TV2 og hvorfor jeg ikke ser ham som sort.
 

Michelle Obamas kamp med mine nøgenbilleder

Hans kone, Michelle Obama, havde i øvrigt direkte indflydelse på nøgenbillederne i mit show, idet de få sorte kvindelige jurastuderende havde svært ved at klare mine - synes jeg selv - smukke sorte nøgenbilleder. Gennem min mangeårige veninde, de sorte jurastuderendes præsident Sandra Ruffin, fik vi derfor udvirket et kompromis om at de skrev disse linier ind i showet om hvorfor de havde vanskeligheder med disse billeder. Og deres eksakte formuleringer har faktisk været med lige siden - også i den danske udgave af showet.

Nå, men disse to omtalte jøder -
Elias og Sarah Bloomfield - har som professorer i New York hyppigt selv tit arrangeret "Amerikanske Billeder". Elias er tipoldebarn af den berømte Dreyfus, hvis forfølgelse var starten på zionismen og til at mange jøder vendte Europa ryggen på samme måde som visse muslimer gør det i dag. Sarah Bloomfield, husker I måske fra min udstilling "Ghettoen i vore hjerter" i afsnittet om antisemitisme, som kort handler om hvordan de
angreb vi retter mod en minoritets identitet kan give voldsomme psykiske skader generationer efter - som det ses i Sarahs tilfælde. Se en mere udførlig beskrivelse af hende i min "private" brevveksling med min gode ven Søren Espersen fra DF (kapitel 11), hvor jeg prøver at få Søren til at indse at de angreb han i dag medvirker i på muslimerne er fuldstændigt parallelle med dem, jøderne (såsom Sørens egen kone) blev udsat for engang. 

At jeg nævner netop Sarah Bloomfield her skyldes at hun også er filminstruktør og lige har sendt mig en valgvideo, som hun har lavet. Den er direkte målrettet til de ældre, mere konservative og Israel-trofaste jøder, for at give dem tillid til at Obama vil arbejde for Israels bedste. Sarah og jeg har i mange år haft et tæt samarbejde og som I vil se i filmen ligger det også hende stærkt på sinde at genskabe den sort-jødiske koalition.
Så hvis I har venner blandt de jødiske vælgere i de uhyre vigtige svingstater - særligt i Florida og Ohio, hvor jødernes stemmer er altafgørende for Obamas sejr - vil jeg stærkt anbefale jer at sende dem dette link til filmen:
http://www.youtube.com/watch?v=dRHk0LqayZw
 

Vores egen muslimske indfaldsvinkel til Obama
Der har været snakket meget om Obamas muslimske forbindelser, så jeg synes lige I skal høre om vores forbindelse til ham i Kritiske Muslimer.
Min gode ven Aziz Fall, som jeg sidder i bestyrelse med i Kritiske Muslimer, blev efter længere tids korrespondance med Obama personligt inviteret på besøg hos ham i San Francisco i sommer. Min kone og jeg, som har haft Aziz boende i længere tid, var utroligt stolte, da vi hjalp ham med at pakke natten inden denne, hans første rejse til et engelsktalende land. Dette kommer jeg ind på under Aziz' tale (som kan ses på video her) fra åbningen af min udstilling om racisme, antisemitisme og islamofobi i Gellerup for nylig.
Så nu håber vi at du bliver vores adgangsbillet til det hvide hus, Aziz :-)


Koran-møde hos mig i morgen lørdag. I er alle velkomne!


I kan i øvrigt selv møde denne, kommende folketingskandidat for SF, Aziz Fall, til vores koranmøde hjemme hos mig her i Gernersgade 63 i morgen lørdag 1. Nov. kl. 14-16, hvor der er koranfortolkninger af Amer Majid og Sherin Khankan (se programmet her). Se også Sherins flotte åbningstale til min udstilling i Gellerup på video her og rapperen Chadu Abdul-Karim, som hun vil turnere sammen med i skoler i den kommende tid.

At vores arbejde i Kritiske Muslimer med bl.a. at nå og påvirke islamisterne ikke er helt forgæves, kunne I have oplevet hvis I var kommet til vores sidste koranmøde her i mine stuer, hvorunder et medlem af Hizb-ut-Tahrir pludselig kontaktede os for at hoppe af.
Vores vigtigste allierede i dette arbejde er i øvrigt USA's republikanske ambassadør, James P. Cain, idet USA af gode grunde frygter hele den marginalisering og medfølgende radikalisering, som muslimerne udsættes for i Europa. James P. Cain er efter min mening da også den absolut eneste danske grund, der taler for at republikanerne burde blive ved magten. Vi kan ikke undvære ham!
 

Men her er alle grundene til at opfordre jeres amerikanske venner til alligevel IKKE at stemme på John McCain:
http://reasonsnottovoteformccain.blogspot.com/
http://pervertedtruth.wordpress.com/2008/08/08/101-reasons-to-not-vote-for-mccain-by-bill-press/
http://www.youtube.com/watch?v=9VNH8idAf38
http://www.unfitmccain.com/
http://www.huffingtonpost.com/mark-green/mccains-1968-heroism-cant_b_115981.html
 
Og grundene til at de bør stemme på Obama:
http://www.thedailygreen.com/environmental-news/
community-news/obama-lcv-endorsement-88083002
http://www.barackoblogger.com/2007/10/
top-10-reasons-to-vote-for-obama.html
http://dekerivers.wordpress.com/2008/08/08/
reasons-to-vote-barack-obama-for-president/
http://www.dailykos.com/story/2008/2/20/04749/8596/693/460010
 
Husk at nævne republikanske sex-forbrydelser (det tæller jo også i USA :-) 
http://911lies.org/republican_sex_crimes.html
 
Bush's forbrydelser mod klimaet (dersom I er i tvivl):
http://www.motherearth.org/bushwanted/laws.php
 
Omkostningerne ved krigene:
http://www.nationalpriorities.org/costofwar_home
 
Civile tabstal hos irakerne:
http://www.hrw.org/reports/2003/iraq1003/1.htm
http://www.amnesty.org/en/region/iraq/report-2008
http://findarticles.com/p/articles/mi_qn4188/is_/ai_n16460703
 
Civile tabstal hos afghanerne:
http://www.amnesty.org/en/library/info/ASA11/013/1999
http://en.wikipedia.org/wiki/Civilian_casualties_of_
the_U.S._invasion_of_Afghanistan
http://www.humanrightsblog.org/reports/archives/cat_afghanistan.html
http://www.cursor.org/stories/civilian_deaths.htm

Andre gode links:
 
"Religion and the politics of misdirection", Barbara Victor: http://www.barbaravictor.com/publications.html
 
Hvordan krigen mod terror blev vendt til en værdi-krig:
http://www.randomhouse.com/catalog/display.pperl/9780739375938.html
 
"Hijacking America How the Religious and Secular Right Changed What Americans Think", by Susan George:
http://www.polity.co.uk/book.asp?ref=9780745644615
 
Barack Obama bøger:
http://www.barackobamabooks.net/
 
Om Bush:
http://www.youtube.com/watch?v=sg7vwicPx98
 
Religiøst:
http://www.lionsgate.com/religulous/
 
Michael Moore:
http://www.michaelmoore.com/
 
Secular coalition for America:
http://www.secular.org/
 
Matthew 25 (Christians for Obama):
http://www.matthew25.org/
 
Hispanic protestants for Obama:
http://ap.google.com/article/ALeqM5iED6HTRhIpahTZ2qgy5Optqf-adwD93V4Q6O0
 
Plumbers for Obama (!):
http://news.spreadit.org/plumbers-for-obama/
 
Stars for Obama:
 
-Ben Aflleck
-Common
-Laurence Fishburne
-Samuel L. Jackson
-Jennifer Aniston
-Robert De Niro
-Herbie Hancock
-Wyclef Jean
-Charles Barkley
-Emilio Estevaz
-Jesse Jackson
-Scarlett Johansson
-Chuck Berry
-Oprah
-Madonna
-Alicia Keys
-Halle Berry
-Sharon Stone
-George Clooney
-Bruce Springsteen

Og sådan kunne vi blive ved!
Hav et godt valg for verdens fremtid. Jeg selv er taler på valgaftenen under festen på Københavns Universitet - og senere ud på natten til valg(sejrs?)festen inde i Politikens Hus.

De kærligste hilsner

Jacob Holdt
Gernersgade 63
1319 København
Tlf. 20-324412
Jacob@Holdt.us

 

 

 

 

Tidligere bunkemails til venner og bekendte