Kære
venner
De fleste
af mine venner, som modtager denne mail,
er ikke muslimer.
Alligevel ved jeg at I må have
en KOLONORM interesse i det møde, vi
afholder i Kritiske Muslimer på fredag i
Vartov. Ellers ville (næsten) samtlige
vore politikere næppe bruge så opblæst,
vedvarede og voldelig en retorik mod
Hizb-ut-Tahrir - en stort set
ikke-eksisterende gruppe på under 300
medlemmer ......mens f.eks. den kristne
og ligeså fredsommelige pendant, Jehovas
Vidner, har over 15.000 medlemmer i
Danmark og er USA's hurtigst voksende
religiøse minoritet.
For mig
minder Hizb-ut-Tahrirs retorik dog mest
om den venstrefløj, som jeg husker fra
min ungdom......dengang millioner vendte
sig mod demokratiet og tilsluttede sig
"proletariatets diktatur" - dog med den
væsentlige forskel at mange dengang
ville opnå dette utopia gennem
anvendelse af vold (mens H.T. intetsteds
i verden har brugt vold).
Alligevel levede de vestlige demokratier
fint med disse DKP'ere, KAP'ere og
VS'ere i næsten hver eneste familie. Og
mange af de mest rabiate af dem sidder i
dag i folketinget - ja, er tilmed
ministre!
Som jeg
tidligere har skrevet i
Forsvar for Hizb-ut-Tahrir er jeg
ikke i tvivl om at en sådan ekstremisme
kun kan bekæmpes ved at man går ind i
tilhængerne med ikke-voldelig
kommunikation og viser dem
inkonsekvenserne og hulheden i deres
egne argumenter.
Villy Søvndals og andre politikeres
hadske DF-retorik får derimod kun både
dem og os til at grave os ned i
skyttegrave.
Netop i denne konstruktive dialog har vi
i Kritiske Muslimer opdaget hvordan
Hizb-ut-Tahrir er og især kan blive en
gave for demokratiet.
Vi forsøger indefra at
vise disse hvordan H.T. har misforstået
og misbrugt Islam i deres forståelige
vrede over indvandrernes marginalisering
- nøjagtig som jeg tidligere i USA
oplevede den parallelle vrede hos sorte
kulturnationalister, pantere og sorte
muslimer, der følgelig intet ville have
med "den hvide djævels" demokrati at
gøre. Gennem mine dialoger med dem i
racisme workshops i USA gennem 25 år
kender jeg disse kulturseparatisters
argumenter til hudløshed og oplever
intet nyt i vores eget hjemlige
Hizb-ut-Tahrir.
For at
blive endnu mere effektive til at nå
islamisterne er vi i Kritiske Muslimer
nu gået i et tæt samarbejde med to
vigtige personer, der fra England
startede hele Hizb-ut-Tahrir-bevægelsen
i Danmark, nemlig Maajid Nawaz og Ed
Husain. Der har allerede været lange
interviews med dem i de danske aviser,
hvori de især berettede hvordan det var
identitetsforvirringen som følge af
deres marginalisering, der fik dem til
at søge mod ekstremisme. Men nu er de
"hoppet af" og bruger al deres energi og
erfaring til at bekæmpe Hizb-ut-Tahrir
med islams egne argumenter.
Oplev
f.eks.
Ed Husain her i Doha-debatterne i Quatar
og se samtidig den spændende debat, der
foregår også i den arabiske verden om
hvorvidt muslimer indbyrdes lægger nok
pres på ekstremisterne. Særligt
deltagernes reaktion på de danske
Muhammedtegninger i TV-debatten i Doha
er sjove for os danskere at opleve.
Oplev også Maajid Nawaz i Deadline på
fredag.
Men kom
selv og debatter med dem til vores møde
i Vartov, hvor Clement Kjærsgaard vil
være ordstyrer mellem dem og de
HuT-medlemmer, vi plejer at få i tale
til vore møder.
Støt dette vigtige arbejde og dermed
integration af Danmark.
Bliv gerne støttemedlemmer af
foreningen.
De
kærligste hilsner
Jacob Holdt
Herunder
følger den officielle indbydelse fra
Kritiske Muslimer:
DEBAT PÅ VARTOV I KØBENHAVN
Udgør
islamismen en udfordring for de
verdslige demokratier
Danmark
får besøg af to tidligere førende Hizb
ut –Tahrir medlemmer fra London, som
giver et indblik i islamismen som
ideologi og fortæller om deres egen
personlige rejse ind og ud af
Hizb-ut-Tahrir i London.
Hvem og
hvad er Hizb ut-Tahrir?
Udgør
de en trussel eller en udfordring for
demokratier i verden?
Skal
Hizb-ut Tahrir i Danmark forbydes ved
lov?
Hvem
har retten og dermed magten til at
definere hvad der er værdifuldt?
Og
hvordan kan vi leve sammen i en verden
der er præget af mennesker med
divergerende holdninger om hvad der er
værdifuldt.
Er
antidemokrater en trussel i sig selv?
Sted:
Vartov, Farvergade 27, København
Dato:
Fredag den 4. April 2008
Tid:
Kl. 17.30-19.30
Billetter kan købes i døren: 20 kr.
Ordstyrer: Clement Kjærsgaard
Oplægsholdere:
Maajid
Nawaz
Ed
Husain
Sherin
Khankan
Akademisk opponent: Overraskelse
Arrangører:
Forum
For Kritiske Muslimer
www.kritiskemuslimer.dk
Quilliam Foundation i London
www.quilliamfoundation.org
|