Kære venner
1. Jeg
er for tiden i USA og skriver primært for at
bede jer om at ændre min private e-mail adresse
til
Jacob@Holdt.us. Brug den ikke i offentlige
bunkebreve, hvor I fortsat bør bruge
JacobHoldt@american-pictures.com. Sagen er
at Ku Klux Klan for nylig fik min server i
Florida brændt ned (se tekniske forklaringer for
neden), hvorfor jeg mistede alle de mails I
sendte til mig fra nytår til den 21. januar
(send dem gerne til mig igen).
2.
Derved var jeg heller ikke klar over, at
Jyllands-Posten i to mails til mig havde
accepteret at trykke mit store angreb på hele
avisens linie før jeg for to dage siden igen
skrev et kortere og mindre diplomatisk angreb
til JP og avisen svarede at de da allerede havde
indvilget i at trykke mit første angreb. Dette
angreb bliver bragt netop i dag fredag over en
halv side (jeg ved dog ikke her fra USA om de
har illustreret med en hadsk tegning af mig med
bomber i hovedet :-).
Da de fleste af jer forhåbentlig ikke læser
denne hadske avis (men
netop derfor bør læse den for at forstå hvad had
er og hvor let det er for os alle at køre med på
hadets vogn), bringer jeg her kronikken for
neden. Lad mig tilstå at jeg var nødt til at
læse avisen i et halvt år for at finde ud af
hvordan jeg bedst skulle få læserne til at indse
deres eget had.
Jeg vil gerne høre tilbage fra avisens faste
læsere om det er lykkedes blot en lille smule,
men I andre mere frisindede vil nok erkende at I
også er kørt med på hadets vogn et langt
stykke. Så det
går mig nok ligesom Klaus Rifbjerg, da han
forsøgte at få avisens læsere til at tænke sig
lidt om hvorefter han blev slagtet i over 20
modangreb i avisens spalter. Der er en anden
grund til at I måske vil finde min kronik
spændende. Den handler i høj grad om Amerikanske
Billeders historie og om hvordan mange af jer,
der betragter jer som frisindede, selv brugte
mine billeder engang til at hade andre med.
3.
Hvis I efter at have læst mit angreb på JP - med
mit indirekte forsvar for de troløse imamer -
ønsker at få renset jeres egne
- for tiden sikkert lidt negative tanker
om muslimer - bør
I også lige læse mit angreb for nylig på
Politiken fordi
avisen bringer
så mange hadske indlæg om muslimer - den avis
som JP's læsere morsomt
kalder for "talerøret for de sidste dages
hellige." Rune Engelbreth opfordrede
alle til at sende det rundt:
*KAMMERTONEN I STEDET FOR CAMRETONEN*
Sjældent lykkes det at formulere en omfattende
problematik så slående og præcist inden for et
debatindlægs begrænsede form og rammer, som
Jacob Holdt formår det i Politiken den 9.
januar. Indlægget går i kødet på de væsentligste
problemstillinger og forvrængninger i debatten
om den propagandistiske retorik, som Dansk
Folkeparti & Co. anvender over for indvandrere i
almindelighed og muslimer i særdeleshed. Med det
formål at teksten kan nå endnu længere ud,
tillader jeg mig at videresende den til almen
distribution – i håb om at så mange som muligt
på et eller andet tidspunkt får den i deres
indbakke eller læser den online på hjemmesider,
i blogs, debatfora osv. *Rune Engelbreth Larsen*
HUMANISME.DK*
1. Hvordan Ku Klux Klan fik mine
hjemmesider brændt ned
Det var selvfølgelig ikke mine magtesløse
fattige venner i Ku Klux Klan (som i øvrigt
elsker mine hjemmesider), der gjorde det, men
derimod igen jeres eller i al fald de fleste
menneskers trang til at hade sådanne mennesker,
der var årsag til det. Ved sidste tælling for et
år siden havde jeg over 20 millioner besøgende
om måneden på mine hjemmesider, men helt galt
gik det da
www.collegehumor.com, der læses af
millioner af collegestuderende i USA, gjorde min
hjemmeside anbefalelsesværdig. Så brændte cpu'en
i min server i Florida simpelt hen sammen. Jeg
lagde derpå hjemmesiderne ud på en af verdens
største og sikreste servere hos mormonerne i
Utah. Det tog 4 dage at loade alle 22.000
hjemmesider op, men kun en time efter
aktiveringen smeltede også den ny hjemmeside
ned. Derefter fandt en tekniker i Florida så ud
af at han kunne løse problemet ved at jeg
slettede alle KKK-filerne. Dem har jeg nu fået
oprettet på
www.kukluxklan.info
som jeg vil gøre til et undervisningssted om
had. Med andre ord kunne jeg kun løse problemet
ved at indføre rigid raceadskillelsespolitik på
mine hjemmesider - at lægge "de sorte" ned på en
server i syden og "de hvide" ud på en server i
Midtvesten. Men for at sikre mig mod at alle I
islamofober derhjemme ikke brænder
www.american-pictures.com ned igen,
beder jeg jer derfor om at bruge den
mailadresse, der er tilknyttet mit familiested
www.Holdt.us.
2. Kronik i Jyllands-Posten den 3. februar
2006:
Tegninger,
billeder
…..eller spejlbilleder
af Jacob Holdt, forfatter
til ”Amerikanske Billeder”
Kronikørens "Amerikanske billeder" er vist med
stor succes i USA. Men i Danmark blev de brugt
af publikum til hadske angreb på USA, mens
amerikanerne i dag bruger billederne til at
anklage danskerne for disses ligeså hadske
angreb på muslimerne. Står janteloven i vejen
for vores empatiske tilgang til anderledes
mennesker, spørger han.
Jyllands Postens læsere er trætte af at høre om
tegninger, så lad mig i stedet udtrykke mig i
billeder – f.eks. mine egne ”Amerikanske
Billeder.” Da avisen jo elsker at drille kunne
jeg tænke mig at drille avisens læsere lidt –
ikke mindst min gode ven Søren Espersen, DF, som
kalder de udrejsende fra Islamisk Troscenter for
”landsforrædere”. For har Espersen og mange af
læserne ikke selv kollaboreret med sådanne
”landsforrædere” og tilmed modtaget dem med
jubel?
Lad
os se. I 1976 vendte jeg som ung jysk bonderøv
hjem fra ”En personlig rejse gennem det sorte
Amerika” for kort at vise 5 års rejsebilleder
for min præstefar og hans vestjyske nabokirker
inden jeg ville tilbage til det USA, jeg
elskede. Men straks opdagede de danske medier
mine lysbilleder, som de i tidens
anti-amerikanske ånd omdøbte til det
slagkraftige ”Amerikanske Billeder.” Rygtet
spredte sig som en lynild til USA og en hel hær
af sorte amerikanere kom tilrejsende for at
hjælpe med at vise dem i hele verden. Skønt jeg
ikke havde brugt ordet racisme (idet jeg ligesom
danskerne i dag havde færdedes i en racistisk
tankeverden så længe at jeg ikke tænkte over at
det var racisme) kunne disse sorte straks se at
dette var det mest effektive billedbevis for den
følelse af udstødthed og undertrykkelse, de led
af under racistiske hvide.
Det
officielle USA lagde ikke skjul på sit ubehag
over disse omrejsende sorte ambassadører og
senere afslørede amerikanske medier hvor mange
penge The US State Department havde brugt
på at bremse disse ”landsforrædere.” Omvendt
følte disse - som så mange andre sorte kunstnere
og musikere – at de her i Europa for første gang
kunne ånde frit og blive anerkendt som
ligeværdige mennesker - samt at deres eneste
chance for at blive hørt og skabe forandring var
at lægge internationalt pres på USA ligesom det
var sket under borgerretskampen. Og for
danskerne gav det troværdighed at mit show blev
fremvist af sorte og ikke en vestjysk bonderøv.
Men både jeg og min sorte slavehær (thi de
arbejdede frivilligt for økonomisk at støtte
kampen for de ligeså mange omrejsende
apartheid-”forrædere” fra Sydafrika) blev
rystede over at se hvilke kræfter vi havde sat i
gang. Overalt opflammede mine billeder et sådant
had mod USA at vi følte os tvungne til at stå at
forsvare USA og endog dets hvide racister. Som
jeg skrev i min første bog ”Hvis jeg dumpede 20
sorte i min jyske landsby ville hele byen
hurtigt finde sig en redningsplanke som George
Wallace (den tids Pia Kjærsgård).” Men ingen
ville tro mig for enhver kunne jo indse at det
blot var de hvide amerikanere, der var ”onde”.
Det
undrede os at de, der syntes at have det største
indbyggede behov for således at hade andre -
frem for at forstå dem - var den tids
venstrefløj hvorfor det ikke undrer os at så
mange af netop disse – Søren Espersen, Karen
Jespersen, Ralf Pittelkow, Kåre Bluitgen, Ulla
Dahlerup og Lars Hedegaard – er blevet til vor
tids mest udtalte islamofober. Især VS’erne var
for os så uudholdelige at vi lod et flertal af
vore offentlige shows organisere af
Venstreforeninger i de sindige jyske
forsamlingshuse. Værst var klimaet i det
skadefro Tyskland, hvor mine sorte
”landsforrædere” til sidst nægtede at vise mit
show medmindre jeg klippede alle de sætninger ud
hvori jeg forsvarede eller blot ”forstod”
mennesket bag den hvide amerikanske racisme. Thi
disse sætninger virkede som en rød klud i
ansigtet på de tyske unge, der var midt i et
hadsk, kompromisløst opgør med deres forældres
stiltiende accept af forhånelserne og
ghettoiseringen, som disse havde udsat jøderne
for. Da vi til sidst lærte at mine billeder
genererede så stærke følelser overalt i Europa,
at KGB planlagde at bruge dem til at vise
vesteuropæerne at menneskerettighederne havde
det ligeså slemt i USA som i Sovjet, fik vi nok
og flyttede dem til USA. Her har de i nu 30 år
været den største foredragssucces nogensinde på
universiteterne og Martin Luther Kings familie
har vist dem for endog præsident Clinton for at
skabe reformer.
Men
hvad var det egentlig, jeg viste, som fik den
tids danskere til at hade USA så meget – mens
publikum i dag i de samme jyske skoler og
forsamlingshuse græder over showet? Kunne
årsagen være den samme som får vore muslimer til
at drage til udlandet for at finde lidt trøst og
medfølelse?
Det, jeg viste, var hvordan en gruppe mennesker
havde lidt under århundreders undertrykkelse og
diktatur (dvs. uden stemmeret og medindflydelse)
i sydlige stater. Opmuntret af frisindede stater
i det kolde nord, hvorfra man i årevis havde
prædiket menneskerettigheder og sendt
borgerretsfolk og ”ulandshjælp” for at hjælpe
dem og belært deres undertrykkere om
demokratiets velsignelser, var disse sorte derpå
i millionvis indvandret til nordens frihed i håb
om et bedre liv. Men pludselig var disse
nordboere ikke helt så frisindede, for overalt
mødte de sorte en kold skulder. Hver gang de
flyttede ind i et område begyndte de hvide i
hobetal at flytte ud når smertesgrænsen på ca.
20% var nået. Hver gang flere end 20% sorte børn
kom i en skoleklasse begyndte de hvide at tage
deres børn ud. Således blev de sorte, som
flygtede fra sydens fattigdom, gjort fattigere
og fattigere, thi rigdom er bundet til de
mursten man ejer og disse får hurtigt en høj
værdi i de eftertragtede områder mens den falder
i de områder alle ønsker at flygte fra –
nøjagtigt som vi i dag ser det mellem Gentofte
og Brøndbyøster. På den måde havde hver hvid
amerikaner dengang gjort sig 6 gange så rig som
hver sort mens de i dag er 8 gange så rige. Det
er sådan man tvinger millioner af ”uønskede” ind
i ghettoer – typisk bor 96% af alle sorte i byer
som Chicago og Detroit i helt sorte områder imod
deres eget ønske.
”Hvordan kan mennesker dog være så onde,” råbte
mit danske publikum dengang når jeg forklarede
dem at det ikke var ondsindede Ku Klux
Klan-folk, der skabte ghettoerne og hvad deraf
følger af ødelæggelse, fængsler og død, men gode
retskafne mennesker med høje idealer om lighed
som dem selv. Da de sorte pludselig indså at de
hvide hele tiden fjernede ”stigen til den
amerikanske drøm” fra dem, knustes alt håb
hvorefter ungdommen eksploderede i
selvdestruktiv kriminalitet og ghettooprør a la
Paris. Ingen af nordens hvide kunne nu længere
gå trygt på gaden mens jeg i syden så de hvide
bo klods op af de sorte uden at låse deres døre
– nøjagtig ligesom kriminaliteten i de fleste af
de lande vore indvandrere kommer fra er blandt
verdens laveste. Når jeg viste hvordan de hvide
låste deres cykler med jernkæde til køleskabet
på 5. etage og alligevel fik begge dele stjålet,
skreg mine skadefro danske publikums i 70’erne i
hånlatter: ”Hvor har de hvide dog godt af det
sådan som de har behandlet de sorte.”
Jo, parallellerne til vor egen danske nutid er
endeløse. Mens de sorte i håbets år under
borgerretskampen stræbte efter at assimilere sig
med de hvide, har de siden ”lukket sig” i deres
tidligere kultur og forskellen mellem sorte og
hvide sprog- kultur- og adfærdsmønstre vokser
igen. Ligesom 8 ud af 10 amerikanske hvide, jeg
dengang talte med, udtrykte racistiske meninger
om de sorte i et afstandtagende, fjendtligt
sprog som ”vi må tage afstand fra dem….vi må
stille krav til dem” hører jeg i dag 8 ud af 10
danskere sige det samme om indvandrere og ligeså
”hadsk” ustandseligt forsøge at finde fejl hos
disse (thi dette er netop hvad had er, har jeg
lært af mine venner i Ku Klux Klan). Omvendt
vil 2 ud af 10 hvide i begge tilfælde udtrykke
sig i et ikke-voldeligt, imødekommende sprog og
forklare den manglende integration ved at ”se
bjælken i eget øje”.
Denne massive negative tænkning hos os der
sidder på magten og medierne indvendiggøres
naturligvis hos de magtesløse, som mister troen
på sig selv, egne evner og fremtid, hvorfor
danske indvandrerbørn falder ligeså langt bag ud
de hvide i PISA-undersøgelser som de sorte gør
det i Amerika. (USA’s indvandrerbørn og muslimer
klarer sig omvendt lige så godt som de hvide,
idet de hvide i USA tænker positivt og gæstfrit
om indvandrere.)
Denne gigantiske voksenmobning forplanter sig
naturligvis til ghettoens børn i både USA og
Danmark og det har rystet mig hvor hurtigt
danske muslimske børn har fået et ligeså svinsk,
mobbende sprog som smertens børn i USA med helt
parallelle ”ludder”- og ”uncle
Tom”/”danskersvin”-udtryk for de ”forrædere”,
der prøver at ligne deres undertrykkere for
meget.
Alt
sammen et sprog, der viser i hvor høj grad de
allerede har tilegnet sig danskernes dybere syn
på dem om at ”I vil dø som de hunde, I er”
parallelt med de evindelige skænderier jeg hører
blandt USA’s sorte med sårende smertesskrig som
”You aint nothing but shit, nigger!” gennem
hvilke de indirekte påtvinger deres egne børn
følelsen de har fået fra de hvide af at ”de er
værre end skidt.”
Men
der er også forskelle. Mens USA konsekvent har
stræbt efter at gå til roden af ondet gennem
holdningsbearbejdning af de hvides racisme og
positiv særbehandling for de sorte gør man i
Danmark hele tiden ondt værre gennem endeløse
”stramninger” for de udstødte. Da USA for længst
har indset at alle blev tabere i denne racisme,
præges denne i dag af stærk skyldfølelse hos de
hvide og man skal 50 år tilbage for at høre
amerikanske politikere føre valgkamp som i
Danmark ved at svine de udstødte til – at
”out-nigger” hinanden, som det hed. Og endnu
længere tilbage for at finde aviser, som
fremstillede tegninger med det formål at sparke
til de liggende og gnide salt i såret f.eks. af
en sort ”vandmelonspiser”, sorte ”kriminelle” og
andre ydmygende karikaturer som alle i USA ved
presser vredesknappen i bund hos de som føler
sig psykisk udstødte. Tabet af denne
undertrykkende brug af ytringsfriheden har i
stedet givet alle en større følelse af frihed
hvorved det psykiske klima og sammenhængskraften
er blevet så god at næsten alle mine tidligere
ansatte sorte ”landsforrædere,” som flygtede til
friheden i Danmark i 70’erne, nu er vendt hjem.
Skønt velintegrerede i Danmark måtte de ligesom
hundredvis af vore højest uddannede indvandrere
igen drage i landflygtighed for at finde et sted
hvor de kunne ånde frihed – denne gang i det
multikulturelle USA. De to af dem, som blev
tilbage her, er nemlig ved at ædes op i vrede
over på deres danske arbejdspladser dagligt at
skulle høre på en primitiv racisme om ”perkere”
og muslimer mage til den de huskede fra deres
egen barndom i USA – dengang vi danskere var
enige om at amerikanerne måtte være ”onde.” Også
jeg selv er blevet ”landsforræder”, for i mine
racismeworkshops i USA’s universiteter må jeg i
stigende grad bruge eksempler fra Danmark – ikke
af egen vilje, men fordi jeg ustandseligt bliver
mindet om dem af eleverne – ikke mindst
tidligere udvekslingsstuderende i Danmark, der
er rystede over at møde danske elevers racisme.
”Beskyttende” tørklæder så jeg ingen af for få
år siden i USA, hvor kirker og moskeer jo
slynger sig så kærligt om hinanden at også
fænomener som ”muslimsk kriminalitet” er totalt
ukendte. Men nu ser jeg enkelte blandt mine
elever gå i hijab ”i solidaritet med vore
undertrykte europæiske søstre,” som de siger.
Så hvem er egentlig ”landsforrædere” i et
land som skaber så ondt et klima at folk i
udlandet let kan se ondskaben – kun ikke dem,
der står midt i den?
3. Debatindlæg i Politiken den 3.
Februar
Må vi så få kammertonen i stedet for Camretonen
Faren ved ustandseligt at bringe forkerte
generaliseringer om islam - også i Politiken -
er at vi langsomt luller os ind i troen på deres
rigtighed og f.eks. sidestiller islam med
terrorisme - skønt terrorisme det meste af mit
liv har været associeret med kristne.
Politikens debatsider har på det
seneste bragt flere utilslørede angreb på islam
uden at disse forholdt sig til islam som tro.
Vi kan diskutere hvor vidt det er rimeligt i et
multireligiøst samfunds medier at kritisere
andres tro – den tilstand et flertal af jordens
beboere ufrivilligt er havnet i ved som
forvirrede, snottede børn i mors skørter at
blive slæbt hen i synagoger, kirker, moskeer,
templer osv. og som altid vil opleves som
tåbelig, ligegyldig eller undertrykkende for den
udenforstående. Netop derfor oplever jeg
sjældent medierne gøre det i mit andet hjemland,
det multireligiøse USA.
I al fald burde redaktionen skarpt adskille
skidt fra kanel. Thi alt for mange af de
kritiske indlæg I har bragt har forsøgt at
stemple muslimer generelt ved at fremdrage visse
lokalt betingede medbragte kulturmønstre hos
indvandrere såsom tvangsægteskaber, tørklæder,
omskæring, æresdrab, kønsdiskrimination osv.
skønt disse hyppigt er ligeså udbredte i andre
religioner fra samme landområder eller er under
hastig afvikling i samme landes byer. Er det
ikke nok at vi bruger ytringsfriheden til at
placere den form for generaliserende had eller
uvidenhed – selv fra højt uddannede folk som
Flemming Bengtsson (Pol. 3.1) - der hvor de
rettelig hører hjemme i Jyllands Postens og BT’s
smertesspalter?
”Jeg tror ikke at muslimer
generelt er terrorister, men…..” skriver
Bengtsson og bruger så alligevel Politikens
spalteplads til at gøre en hel religion synonym
med terror og vold ved - modsat ovennævnte
tilfælde - at fokusere på en døgnfluekort
nutidig epokes modstandskamp hos enkelte
muslimer inspireret af hinduernes brug af
selvmordsbomber i Sri Lanka. Bengtsson må være
ung, for det meste af mit liv har terrorisme
været associeret med kristne – ikke blot i
Nordirland og Sydafrika, men først og fremmest
hos dem vi ”normalt sammenligner os med” –
Frankrigs og USA's massedrab på 1 million
algeriere og 3 millioner vietnamesere – de
fleste gennem tæppebombninger af uskyldige.
Skønt billederne af biskopper som velsignede
Vestens masseødelæggelsesvåben inden de blev
smidt over fattige landsbyer formede hele min
generations psyke, mindes jeg aldrig at vore
muslimske og buddhistiske ofre udviklede et had
som Bengtssons og mange andre nutidsdanskeres
ved at de sidestillede kristendom med
terrorisme. Men glem ikke hvor mange islamister,
der blev inspireret af for 10 år siden at se
højtudviklede europæere – serbere og kroater –
metodisk og planmæssigt i Jesu navn myrde langt
flere end samtlige islamiske terrorister siden
har myrdet og at kristne stadig dækker over
massemorderne – uden anger. Til det ”voldelige”
historiske perspektiv bør også nævnes at både
Carsten Niebuhr og min egen blaffende søn efter
lange rejser i muslimske lande først blev
voldeligt overfaldet EFTER at de var vendt
tilbage til Vestens ”civilization.”
Faren ved ustandseligt at bringe
sådanne hadske indlæg om islam er at vi langsomt
lulles ind i en tro på deres rigtighed som jeg
hørte det i et radioprogram, hvor en tyrkisk
kvinde meget bevægende fortalte om de voldelige
overgreb hun havde været udsat for i et
tvangsægteskab. Næsten samtlige danske lyttere,
der ringede ind, forklarede det derpå som et
eller andet aspekt i islam ”som vi nok skal
støtte dig imod” - skønt kvinden på intet
tidspunkt havde sat sin smerte i forbindelse med
islam. Intet forekommer mig mere kvalmende end
at se sådanne undertrykte kvinder blive
omklamret af danskernes blinde had forklædt som
omsorg. For disse havde uden tvivl ghettoiseret
hende i alle de år hvor hun råbte på vores
omsorg og venskab og hvor hendes prygl steg
proportionalt med hendes mands egen følelse af
ghettoisering (ligesom jeg kender det fra USA’s
sorte ghettoer).
Så kunne Politiken ikke inden I
bringer sådanne urimelige generaliseringer om
islam afprøve dem ikke blot med jøde-testen, men
også med kristen-testen (om kopterne f.eks. også
bruger omskæring i de områder visse muslimer
stammer fra), hindu-testen (om disse også bruger
tvangsægteskaber og æresdrab i det subkontinent,
de deler med muslimerne), sikh-testen
(om disse også tildækker deres kvinder ligesom
deres mænd), buddhist-testen (om disse
også brugte selvmord(sbombninger) i deres
modstandskampe) osv. Men vigtigst af alt er
ghetto-testen – dvs. at afprøve hvor meget af al
denne undertrykkelse, som vore muslimer
oprindelig flygtede fra, der er blevet fastholdt
og forstærket af mødet med danskernes afvisning
og had - f.eks. i form af ovennævnte
generaliseringer - og som bevirker at mange
danske muslimer søger tilbage til den smerte de
trods alt kendte bedre.
Overdriver jeg når jeg påstår at vi med sådanne
generaliseringer om islam er med til at bygge et
levende museum for fortidens smerte? Så prøv at
kombiner ghetto-testen med jøde-testen på
Brooklyns hassidiske jøder. For her ser vi netop
alt det danskerne tillægger muslimer såsom
tvangsægteskaber, religiøst tildækkede kvinder,
omskæring, rigid kønsadskillelse (med
skillevægge i offentlige restauranter) og endog
terrorisme - procentvis har denne lille ghetto
på få år fostret flere enkeltmandsterrorister
end alle verdens 1,5 milliarder muslimer. Kun
æresdrab har jeg endnu ikke hørt om, når jeg bor
hos disse ellers så elskværdige mennesker. Men
når jeg lytter til dem om hvordan de blev formet
af århundreders europæiske generaliseringer a la
”Jøden lugter og undertrykker kvinder med
tvangsægteskaber og påbud om tildækning” forstår
jeg hurtigt at alt dette ikke handler om
”jødedommen,” men om en lille gruppe mennesker,
hvis næsten holocaust-udslettede kultur blev
født og fastholdt af århundreders smerte,
ghettoisering og had i Østeuropa.
Men hvorfor være med til at
skabe en lignende smerte for muslimerne i
Politikens spalter når vi har Jyllandsposten?
Hvorfor ikke vise verden at vi har i al fald én
avis med en anstændig tone ved at redaktionen
konsekvent returnerer sådanne generaliserende og
undertrykkende indlæg med ordene: ”Præciser
venligst HVILKEN af verdens 1,5 milliarder
muslimer, De beskriver, inden vi tager stilling
til at bringe Deres indlæg.”
Artiklen førte til dette indlæg i Politiken
14.1.2006:
Holdt glemmer
muslimsk jødehad
Terror
Af Herbert Rosenbaum,
pensioneret fysiker
I sit store debatindlæg (8.1.) fremturer Jacob
Holdt (JH) med en opremsning af alle
bestialiteter begået af ikke-muslimer siden
Arilds tid. Dog glemmer han næsten helt den
lille sag om nazierne og holocaust.
JH anklager en lille (ca. 500 medlemmer)
fundamentalistisk jødisk sekt i Brooklyn for at
have »procentvis fostret flere
enkeltmandsterrorister end alle verdens 1,5
milliarder muslimer«. Han har ret. De har
fostret ét stk.: en galning, der hed Baruch
Goldstein. I 1994 skød han 29 bedende
palæstinensere i Patriarkernes Klippe-hule i
Østjerusalem. Goldstein blev dræbt af
overlevende. Den israelske regering dømte ham
straks som morder og efter nogle juridiske
tovtrækkerier som terrorist.
JH ignorerer totalt, at muslimsk terrorisme ikke
er 'lone wolf-terror, men involverer et
systematisk, velfinansieret og professionelt
verdensomspændende rekrutteringsnetværk anført
af ekstreme muslimske præster.
Holdt vil gerne fritage alle terrorister og
deres bagmænd fra skyld. De er bare ofre for
århundreders undertrykkelse begået a£
ikke-muslimer. For at vise sit storsind udnævner
JH nu de 'elskværdige mennesker' fra Brooklyn
som bærere i sig af hele jødedommens smerte. Han
ser bort fra, at 99 pct. af pogromernes jødiske
ofre ikke engang var særligt religiøse. Et stort
flertal var faktisk assimilerede ateister og
socialister.
Til slut vil jeg fremhæve, at JH begår en yderst
alvorlig og skæbnesvanger udeladelsesfejl: Han
vælger nemlig at ignorere det virulente
generiske og velfinansierede jødehad, der nu
florerer blandt muslimer i hele Europa.
Jacob Holdte glorie falmer her for alvor. Hans
tidligere oprigtige omfavnelse af verdens
undertrykte folk har udviklet sig til en
tendentiøs, destruktiv og selvsmagende
omklamring.
Dette besvarede jeg med:
Alle
mennesker er lige... (små)
af Jacob Holdt, foredragsholder
Rosenbaums minoritetsparanoia er
velbegrundet (14.1.), men jeg talte ikke om at
fritage terrorister fra skyld (3.1). Mennesker
har alle dage rationaliseret deres egne dybere
voldelige tendenser og politiske konflikter med
ideologier som kommunisme, fascisme,
nationalisme, korstoge, zionisme, islamisme osv.
Men fordi mennesker er små behøver vi ikke at
lade dem slippe af sted med at tilsvine Moses’
tre smukke religioner i medierne.
Heller ikke ved som Rosenbaum at
tale om ”muslimsk jødehad” når årsagerne til
denne ganske rigtigt farlige form for
antisemitisme sandsynligvis mest skal søges i en
stillingtagen til en nutidig mellemøstlig
politisk konflikt og har lige så lidt med islam
at gøre som USA’s kristne fundamentalisters
pludselige omvendelse til ”pro-semiter” pga.
samme konflikt har med kristendom at gøre.
Beviset ses i de lange historiske perioder hvor
arabiske befolkninger ydede beskyttelse og
tryghed for Europas forfulgte jøder selvom
tendenser til klassisk antisemitisme også sås
der i arabernes økonomiske nedgangstid efter
1056.
Netop sådanne tiders
smertesophobning hos deres forfølgere forklarer
sandsynligvis at jøderne nødtvungent erhvervede
sig en forhøjet interesse for dynamikken, der lå
bag. Denne ser jeg tydeligt – også i deres
stærke solidaritet med andre undertrykte folk –
i mit arbejde i USA, hvor flertallet
traditionelt har tilhørt venstrefløjen. Netop
derfor finder jeg det trist i dag at se også
mange jøder give efter for en tidsånd mindende
om 20’ernes og forvilde sig ud på den
islamofobiske højrefløj.
Og nej, Rosenbaum, her generaliserer jeg ligesom
i forrige artikel ikke om jøderne som religion,
men om en forfulgt minoritets naturlige
forsvarsberedskab (og udelod bevidst holocaust
da jeg syntes at de ”kristnes” synderegister
blev langt nok ved blot at opregne hvad jeg selv
har oplevet i mit korte liv).
Men ligegyldigt hvor tåbeligt muslimer opfører
sig ude i verden – hvor jeg tvivler på at de
kristne palæstinensere har mere ”jødekærlighed”
end de muslimske – berettiger det ikke at du med
dine generaliseringer udøver vold mod danskere,
som har deres tro kær. Selvom japanerne
(shintoer og buddhister) myrdede 13 millioner i
30’erne bifaldt du vel ikke at amerikanerne
førte et så voldeligt sprog mod deres japanske
indvandrere at det direkte banede vejen for at
disse senere havnede i koncentrationslejre.
Og jo, Bengtsson (15.1), når du bevidst
sidestiller terrorisme og æresdrab med islam
fremgår din dybere hensigt tydeligt selvom du
som danskerne flest i disse tider ikke vil
erkende det med din højere bevidstheds idealer.
25 års racismeworkshops i USA har lært mig at
lytte til det lille ”men” der altid kommer efter
”jeg tror dybt og inderligt at alle mennesker er
lige og har personligt intet imod sorte, jøder,
muslimer, homoseksuelle osv., men….”
Hvis I gider at
læse mere, kan I her læse hvad jeg mener om hele
den 3. verdenskrig I har indledt mod den
muslimske verden derhjemme - tryg som jeg sidder
herovre i USA, hvor ingen avis kunne finde på at
nedgøre deres mindretal på den måde, men derimod
generelt taler ret nedsættende og uforstående om
"jeres" had derovre i Europa:
Racisme koster
af Jacob Holdt, bestyrelsesmedlem
af Kritiske Muslimer og Mixeurope
Man bliver stolt
som dansker når man her i USA hører folk snakke
om at Danmark nu som det første land i verden
har trukket alle sine varer hjem og indledt en
boykot af Saudiarabien - ikke blot i en
velfortjent protest mod landets
institutionaliserede apartheidregime, men nok så
meget for dets hovedrolle i
11.septemberangrebet. Vi kan let blive enige om
at behandle sådanne undertrykkere som vi
behandlede dem i Sydafrika.
Men man bliver
knapt så stolt ved at høre vittigheden fortalt
af de mange højtuddannede danskere, der er
flygtet her til USA fra den danske
apartheidvirkelighed, som lukkede dem ude fra
integration, fremtid og selvværd pga. deres
muslimske navne. I vore racisme-workshops i USA
bruger vi omkostningseffektive argumenter for at
få også republikanerne til at indse at racisme
ikke betaler sig. Men dette arbejde er ikke let
når jeg i stigende grad herovre tvinges ud i
nationalistiske forsvar for danskerne ”når jeres
racisme jo er langt værre end vores.” At racisme
ikke betaler sig overbeviser man sig nemt om ved
at se hvor mange højtuddannede vi mister i
Danmark og hvor mange rygter om danskernes
uforsonlige og selvgode racisme, disse sammen
med tidligere amerikanske udvekslingsstuderende
spreder herovre. Men bliver danskerne klogere af
at se milliarder gå tabt? Eller vil de som
boerne forskanse sig endnu mere bag snæversynets
vognborge?
Med mindre vi får en statsmand, der som
Frederick de Klerk viser ophøjet
statsmandskunst, vil det sidste være tilfældet.
For Muhammed-tegningerne var jo blot toppen af
isbjerget – gletscheren der startede med vores
passive accept af en regering, hvis hele
grundlag byggede på had. Livet er ikke let for
de fleste og vi vil i ethvert samfund altid have
12-15% smertens proteststemmer. Sådanne vælgere
skal have kærlighed, men aldrig magt og mulighed
for at skade andre med deres smerte. Det virker
nok for slidt i gode demokratiske ører at
gentage at 1933 ikke var nogen aprilsnar, så lad
mig blot minde om den 1. april 1933, hvor de
første opfordringer kom til boykot af jødiske
butikker mage til de danske opråb i dag om at
boykotte muslimske butikker. Eller at man også i
et demokratisk land som USA dengang følte sig i
sin dumstædige grundlovssikrede ytringsfriheds
ret til at føre en tilsvarende hadsk, folkelig
kampagne mod japanske indvandrere, som førte ud
på et så uafvendeligt glideplan at disse få år
efter havnede i koncentrationslejre.
Når en statsminister gennem en sådan snæversynet
alliance med hadets kræfter fører et tidligere
frisindet land ud i et stadigt eskalerende frit
fald mod intolerancens sump burde han for længst
være fyret – ikke mindst af et erhvervsliv som
mister milliarder i omsætning og uddannet
arbejdskrafts flugt til udlandet. Skal vi ud af
sumpen må vi have en statsmand, der kan vise
ophøjet statsmandskunst ved som Angela Merkel at
danne en stor koalition imod had og ekstremisme
frem for en Mefisto som Fogh. Alle partierne er
blevet inficeret af
den sorte koalitions virus, men kun
Marianne Jelved og Birthe Rønning Hornbeck synes
at have holdt hovedet oven vande. De burde
sammen danne en koalitionsregering, hvis
vigtigste opgave er at genvinde Danmarks tidlige
ry – ikke ved at sende krybende, undskyldende
ambassadører ud i verden, men ved at sende
danskerne ind i indvandrernes hjerter i en
imødekommende dialog. Hvad udad tabes kan nemlig
kun indad vindes
Og Foghs nye rolle?
Jo, han kunne vinde muslimernes (og de kristne
palæstinenseres) ære ved at holde fast i sidste
forårs slogan
”man forhandler ikke med en besættelsesmagt”
som talsmand i EU for Hamas om fortsat støtte
til palæstinenserne. Thi her har vi en
tilsvarende situation der er løbet løbsk gennem
en Spielbergsk ”Munchen”-optrapning, hvorunder
et land har ført blind nationalistisk
Vorherreracepolitik overfor en minoritet indtil
denne i selvforsvar ender i en parallel
fundamentalistisk Vorherreracepolitik, der gør
al dialog umulig.
Jo, man høster som
man sår og jeg skal derfor også som en del af
den hjemlige undertrykkelse være den sidste til
at kritisere de dele af vore indvandreres
opførsel, som direkte er forårsaget af min og
andre danskeres undertrykkende og afstandtagende
adfærd før vi har fjernet bjælken i eget øje.
Kun når forsvarsløse minoriteter skader hinanden
vil jeg gribe ind. Herbert Rosenbaums
minoritetsparanoia (Politiken
14.1.) var nemlig velbegrundet -
skønt uheldigt, generaliserende udtrykt
med påtalen af ”muslimsk jødehad”. Lad os ikke
bebrejde vore imamer for at have fundet stærke
protektorer i udlandet på samme måde, som
jøderne har det i dag i Israel og USA, men
manglede katastrofalt i 30’erne.
Nej, lad os
bebrejde dem hvis de ikke bruger deres magt til
at lære deres menigheder at udvise solidaritet
og medfølelse overfor andre historisk forfulgte
minoriteter såsom homoseksuelle og jøder. Jeg er
venner med mange af jer, Danmarks medieforfulgte
imamer, og det er netop gennem venskab og ikke
fjendskab jeg beder jer om offentligt at tage
afstand fra det klassiske, antisemitiske vrøvl
om jøder, som jeg hører blandt mange naive og
ghettoiserede/isolerede muslimer og selv ofte må
påtale til vore møder. Hvis I lover konsekvent
og offentligt at benægte autenticiteten af
sammensværgelsesteorier som ”
Zions Vises Protokoller” og at jøderne planlagde
angrebet på WTC, hvor så mange af mine jødiske
venner i New York mistede deres kære, - jo, så
tror jeg der er håb om at jeres eksempel vil
tjene til at vi kan få selv vore to blinde
regeringspartier til at indgå en lignende
håndfæstning om at opgive deres
sammensværgelsesteorier om muslimer og
indvandrere som værende roden til alt ondt. Kun
de og DF nægtede ved sidste valg at skrive under
på vores håndfæstning i Mixeurope om ikke at
føre indvandrerfjendtlig valgkamp. Nu har
forhåbentlig også de indset at racisme ikke
betaler sig…...i kroner og ører, tabte
menneskelige resurser og ødelagte menneskeliv.
ps. Hvis I
savner mere læsematriale til jeres lange
weekender i Danmark skal jeg gerne smide flere
af mine overskudsartikler i hovedet på jer :-)
De kærligste hilsner
Jacob Holdt
Gernersgade 63
1319 København K
Danmark
Tlf. and fax: +45 33 124412
Mobil: 20 32 44 12
Mobil her i USA: +1-917-349-4361
E-mail:
Jacob@Holdt.us
Hvis mit
e-mailsvar var for kort og ikke-fyldestgørende
grundet travlhed, kan du finde uddybende
materiale på mine 17.438 hjemmesider under:
www.american-pictures.com
Min kalender hvor du kan
se om et af mine foredrag er i din omegn eller -
hvis du ønsker at arrangere et - om jeg er ledig
på en ønsket dato.
Liste over mine ca. 6.500 tidligere foredrag
opdelt efter gymnasier, højskoler, AOF, navne på
arrangører, lande osv. samt topscorerne indenfor
de enkelte skoletyper.
Min bog Amerikanske Billeder sat
op som verdens største online billedbog.
Mine artikler og kronikker gennem
årene om alt fra racisme, Tibet, ulandshjælp,
bibel- og oldtidshistorie, vold, spionage,
byplanlægning osv.
Anmeldelser af mine forestillinger
- dog kun fra amerikanske aviser. Efter 21 års
turneer og 1500 foredrag i Danmark er showet
Amerikanske Billeder endnu ikke blevet anmeldt i
en dansk avis!
Mit fotogalleri - for forlag,
tidsskrifter og museer, der ønsker at bruge mine
billeder fra USA, Bolivia, Nepal, Guatemala,
Nicaragua, Thailand, Haiti, Namibia og Kosovo.
Om mit nyeste show: "Inkaernes
børn - med prins Joachim hos Bolivias Indianere"
med masser af billeder af Joachim og sågar en
"fanside" for ham.
Og lidt fra min megen
"spildtid" som foredragsholder ude på de lidet
underholdende landeveje:
Slægtsforskning med et klikbart
stamtræ rummende over 10.000 af min families
direkte forfædre gennem 150 generationer eller
4.100 år tilbage i tiden. Klik dig fra mine børn
direkte tilbage til deres x-tipoldefædre
Augustus, Herodes, Alexander den Store og 1100
andre konger, kejsere og faraoer.
Kendte forfædre: Eller se min
families slægtskab med de personer, som i
levende live snakkede med eller var venner med
Jesus, Johannes Døberen, Paulus, Sokrates,
Platon, Sofokles, Perikles, Kleistenes
(demokratiets opfinder) og andre som formede den
moderne humanisme..... ja, sågar brevvekslede
med Jesus:
Kendte danskere: Eller gransk
vort slægtskab - eller måske dit eget - med dem
som formede Danmarkshistorien, den danske kunst,
litteratur og videnskab såsom Grundtvig,
Brorson, Hans Tausen, Blicher, Tordenskjold,
Niels Ebbesen, Regnar Lodbrog, Absalon, Tycho
Brahe, H.C. Ørsted, Niels Bohr og interessante
kvinder som Leonora Kristine, Marie Grubbe og
Den Hellige Birgitta.
Er man ikke blevet til meget selv, kan man jo
altid pynte sig med lånte fjer!
Vore slotte: Mit nyeste
tidsfordriv i den megen spildtid på landevejen
består i at "tilbageerobre" de hundredvis af
danske slotte og herregårde, som jeg kan
dokumentere har tilhørt min familie. De er jo
fortrinlige overnatningssteder på mine turneer
!!!
Glorie: Og skulle du sluttelig -
efter denne e-mail - have lidt svært ved at se
min helgen-glorie, - ja, så vil jeg også forsøge
at pudse denne lidt op ved at vise hvor meget
helgenblod, der løber i min families årer -
direkte nedstammende fra over 30 helgener og
endog enkelte af paverne, som kanoniserede
dem!!! |