Tale til Adam
Saks’ og Lene Krarups bryllup
Kære Lene og Adam Vi er i dag samlet med jeres familie fordi jeres ægteskab ved borgerlig vielse nu skal bekræftes. Og ja, forelskelse og kærlighed er det som det handler om i dag – jeres forelskelse og kærlighed. Og ingen som helst kræfter udefra må selvfølgelig lægge forhindringer i vejen for to mennesker, som har fundet sammen i kærlighed. At der så alligevel har været arrangerende kræfter på spil udefra, som har givet jeres forhold et vist – skal vi sige Gummistempel - i et udslag af egen forfængelighed, kan vi jo kun more os over i dag. For det må jo have været et udslag af forfængelighed og skønhed, der fik en klump ubehandlet rågummi til at luske fra sit palæ og til i løngang at opsøge byens fineste vulkaniseringssted. For vulkaniseret Gummi kan jo med kærlig hånd trækkes ud til over den dobbelte længde - og dog vende tilbage til udgangslængden, og bibringes permanente former ved hjælp af varmepåvirkning og moderat tryk 😊 Helt tydeligt er det i al fald at der har været en gensidig kærlighed – ja en dybere længsel efter skønhed og højere mening – bag processen og at dette mirakuløse møde mellem en jyde og en jøde ikke var lykkedes hvis ikke de begge forinden havde været på en længere rejse.
På en vis måde
startede denne rejse helt tilbage i 1880’ernes flugt fra
antisemitisme i Østeuropa. For et par af de flygtende jøder fik et
barn, som voksede op på et børnehjem i England i dyb Charles
Dickensk fattigdom. Og det var netop hans frigørende ”vulkanisering” en vis fru Gummi opsøgte hos Lene, for det var den Lene var blevet inspireret af og havde gjort til sit jødisk inspirerede værktøj længe før hun kom ind i jødernes verden og derved selv kom under saksen og i smuk konsekvens endte med at skifte sit navn til fru Saks.
For efter tredje
frisørbesøg og gode samtaler mente Gummi som bekendt at Lene nu var
kvalificeret til at møde hendes elskede søn. Som lokkemad viste
Gummi fotos af
Adams smukke
malerier
og i dem genkendte Lene
straks en
Guldsmed.
Guldsmeden er et kortlivet insekt, som ofte havde vist sig i Lenes
liv når der var betydningsfulde forandringer i vente.
For hvor lang en
rejse Lene havde været på forinden i sin
kvindelige
version af en vestjysk Lykke Per,
der finder
forløsning og
hjerterum
hos en jødisk familie i København, kan jeg selv skrive under på med
mit skæbnefællesskab med Lene. Lene og jeg har også meget andet til fælles udover den samme fødselsdag den 29. april. For hun blev både døbt og konfirmeret i den smukke Sædding kirke, som min far som provst med stor stolthed tog initiativ til at bygge med 750.000 moderne mursten, fik jeg at vide. Heldigvis blev han færdig til at indvie den lige tidsnok til at du kun 8 måneder senere kunne indtage den til din barnedåb, Lene.
Som ca. 20-årig
flygtede du ligesom jeg fra Esbjerg til København, men jeg tror du
havde et eller andet med dig i bagagen, som forberedte dig på at
møde det der var anderledes. Som barn oplevede jeg at når min far som præst skulle vie en dansker med en afrikaner – og det var jo det mest eksotiske man gjorde dengang - så kom han tit med en drillende bemærkning om at det da "kan være problematisk nok at gifte sig med en svensker med alle de kulturelle forskelle, der er." 😊 Tja, sådan kunne det måske også let være gået for dig, Lene, idet din svigermor i al fald blev født i Sverige mens din svigerfar blev skjult i et dansk børnehjem da hans forældre flygtede til Sverige vist nok ved hjælp af nogle modige fiskere her omkring Hornbæk.
Så også af den
grund er det et mindeværdigt sted vi i dag kan fejre jeres bryllup i
det smukke sommerhus Bent Saks byggede her.
Og nu hvor
Danmark er blevet for lille til en kunstner med så stor
international karriere som Adams og I begge flytter til Berlin,
synes jeg også at i aften når - eller hvis - I som traditionen byder
det spiller
brudevalsen,
bør huske på at også tidligere kunstnere i Berlin har kunnet finde
et kunstnerisk åndehul. Så inden vi nu vikler os ud i lige så mange forviklinger som i Shakespeares komedie vil jeg ligesom den gennemgående drilagtige Puck i stykket - med de ligheder der er mellem os som to vejfarende vagabonder, ”I am that merry wanderer of the night”, som han siger - skynde mig at skride til selve vielsen inden jeres bryllup ender som en midsommernatsdrøm langt ud på natten. 😊
Jeg er her kommet
ind på de forskelle der er mellem jer, som samtidig også har
bevirket at I på mystisk vis har fundet hinanden. Jeres udfordring vil nu blive at holde gnisten ved lige ved hele tiden at give plads til hinanden.
Ægtefæller
påvirker hinanden på godt og ondt, men det nytter ikke at ville
ændre den andens personlighed og fastholde den ud fra sit eget
forudfattede billede.
"Kærligheden er
tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler
ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger
ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke
sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt,
tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op.
Men vi glemmer
tit at brobyggeren Paulus bruger ordene i en større betydning om at
integrere sig med vore forskellige medmennesker for at vinde dem
over til vores værdier. Jeg tror ikke at I kan finde et bedre forbillede for jeres kærlighed. For husk at jøden Saulus af frygt for at miste sin egen jødiske identitet først forfulgte de kristne jøder, men derefter fik et kald ovenfra til at gå ud i verden for at berette om den kærlighed, Jesus selv fik ovenfra fra vores fælles jødisk kristne Gud. Først prædikede Paulus kun for de jødiske menigheder i Lilleasien og Grækenland, men hurtigt indså han at hans kærlighedsbudskab var så stort at det smittede af på alle andre. Miraklet er at han færdedes i en verden hvor kun folk indenfor samme lille sprogområde kunne forstå hinanden. Forskellene var jo endnu større for 2000 år siden end i min barndom, hvor esbjergensere som Lenes forældre ikke kunne forstå bonderøve som mig, der boede kun 25 km udenfor byen.
Så kun ved, som
Paulus selv kaldte det, at tale i tunger, dvs. med en dyb smittende
kærlighed indefra, kunne han vinde den halve verden for sig med den
jødiske gave han medbragte til verden. ”Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Om jeg så har profetisk gave og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.”
Da I overfor mig har oplyst, at I ønsker at indgå ægteskab med hinanden, spørger jeg derfor, om du, Adam Saks, vil have Lene Krarup til ægtefælle? (JA) På samme måde spørger jeg dig, Lene Krarup om du vil have Adam Saks til ægtefælle? (JA) Efter at I nu har erklæret at ville ægte hinanden, forkynder jeg jer herved at være ægtefolk.
Tillykke Adam og Lene
|