Som vist en af de sidste københavnere, der (først for nylig) fik indlagt bad og toilet, savner jeg ikke blot at løbe nøgen igennem nattesneen over gårdspladsen til det lille WC, jeg delte med to andre familier, men nok så meget det sociale samvær under de to ugentlige bade i Borgergade. Det var en fryd at sidde her og se de mange smukke gamle kroppe blive skrubbet på ryggen af bademesteren under megen konversation. Beslutningen om at lukke denne sidste badeanstalt i indre by gør mig derfor vemodig. Men den overrasker ikke med den manglende evne til at følge med tiden, kommunen her har udvist. Det er glædeligt at der ikke længere er noget kropshygiejnisk behov for badeanstalterne, men ingen kan benægte at der er et mentalhygiejnisk behov i tider med arbejdsløshed og ældrefremmedgørelse. Skønt København i stigende grad bliver hele landets ældreghetto har kommunen netop på dette punkt svigtet.

Frem for at nedlægge badeanstalten, bør den udbygges til at blive et virkeligt mødested for ældre. Mit forslag går ud på at man i første omgang lukker den nederste etage og i stedet integrerer kønnene på den øverste. Det virker fuldkommen vanvittigt - som det mentalhygiejniske sted badeanstalten er - at man skal tvangsadskilles fra dem man mest har lyst til at bade sammen med. Mange er oppe i en alder, hvor de har mistet deres kære og derfor mangler steder hvor de kan finde nye partnere. Indrettede man den øverste etage som ét stort integreret baderum med grønne planter, avislæsningsborde og cappuccino- og ølcafé midt imellem brusebade og liggepladser, hvor massører kunne give og undervise de ældre i at give hinanden massage, - hvis man supplerede det store kolde bassin med flere mindre Jacuzziboblebade a la Californien, hvor man elsker at sidde nøgne og konversere med hinanden i rundkreds, - ja, så tror jeg at man med et slag kunne gøre badeanstalten til et sådant tilløbsstykke, at man i mellemtiden kan indrette nederste etage på endnu mere fantasifuld måde og derefter forbinde de to afdelinger. Ungdommens store svømmehaller vil ikke kunne indrettes til dette formål, da de mange unge virker for larmende og voldsomme for ældre mennesker. Nutidens ungdom er sikkert også for snerpet til nøgenintegration, mens de ældre har et mere afslappet forhold til seksualitet og om få år vil udgøres af 60'er-generationen med den frigjorthed denne stadig lever med i fantasien.

Hvis badeanstalten ikke kan bevares, bør den hæslige bygning, den befinder sig i - nu hvor flere andre institutioner også forlader karréen - omgående rives ned. Derefter bør det gamle Borgergade bygges op i oprindelig stil. At de smukke gamle bygninger i Borgergade skulle rives ned for at give plads til dette østeuropæiske monstrum af en karré var et udslag af en firkantet socialdemokratisk vision om at forbedre folkehygiejnen. Nu kan en socialdemokratisk borgmester omvendt forbedre mentalhygiejnen i København - enten ved at bevare badeanstalten - eller også ved at genoprette det tidligere harmoniske bybillede. Flere nulevende arkitekter var som unge arkitektstuderende i voldsomt oprør dengang forbrydelsen mod Borgergade skete og lavede nøjagtige opmålinger af de smukke historiske bygninger inden nedrivningen - måske i en vision om at der igen en dag ville blive brug for dem. Brug deres tegninger og medvirken til at genopføre bydelen (dog nu med indendørs badeværelser) så vi igen kan færdes i gaden uden at føle vi har forvildet os ind i Østberlin. Ønsker man derimod at bevare dette Østberlin, så bevar og udbyg i det mindste de folkelige (og mellemfolkelige) former for samvirke indenunder dens brutale facade.