Bibelreferencer til min tale til
AIDS-Fondets julegudstjeneste
af Jacob Holdt
Tilbage til
AIDS-Fondets julegudstjeneste Da Jesus nu forlod Judæa og vendte tilbage til Galilæa, måtte han tage vejen igennem Samaria. Han kom da til en by i Samaria i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig ved kilden. En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: "Giv mig noget at drikke." Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. Den samaritanske kvinde sagde til ham: "Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?" - jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. Jesus svarede hende: "Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand." Kvinden sagde til ham: "Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden?" Jesus svarede hende: "Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv." Kvinden sagde til ham: "Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand." Han sagde til hende: "Gå hen og kald din mand herud!" Kvinden svarede: "Jeg har ingen mand." Jesus sagde til hende: "Du har ret; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt." Kvinden sagde til ham: "Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at man skal tilbede ham i Jerusalem." Jesus sagde til hende: "Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed." Kvinden sagde til ham: "Jeg ved, at Messias skal komme" - det vil sige Kristus; "når han kommer, vil han fortælle os alt." Jesus sagde til hende: "Det er mig, den der taler til dig." Da hans disciple kom tilbage, undrede de sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende. Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk: "Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?"
2 Kong 17,3-6: Nordrigets fald Assyrerkongen Salmaneser gik til angreb på ham, og Hosea blev hans vasal og betalte ham tribut. Men assyrerkongen opdagede, at Hosea var med i en sammensværgelse; han havde nemlig sendt bud til egypterkongen So, og han havde undladt at betale den årlige tribut til assyrerkongen. Så lod assyrerkongen ham gribe og kaste i fængsel. Assyrerkongen rykkede ind i hele landet. Han drog op mod Samaria og belejrede den i tre år. I Hoseas niende regeringsår indtog assyrerkongen Samaria, førte Israel i eksil til Assyrien og bosatte dem i Hala og ved Gozans flod Habor og i Mediens byer.
2 Kong 17,24-28: Samarias elite bortføres Senere bragte assyrerkongen folk fra Babylon, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim og bosatte dem i Samarias byer i stedet for israelitterne. De tog Samaria i besiddelse og bosatte sig i dets byer. I den første tid de boede der, frygtede de ikke Herren. Men så sendte Herren løver blandt dem, som dræbte nogle af dem. Derfor sagde de til assyrerkongen: "De folk, du har flyttet væk og bosat i Samarias byer, ved ikke, hvordan landets Gud skal dyrkes. Nu har han sendt løver blandt dem, og de dræber dem. Det er, fordi de ikke ved, hvordan landets Gud skal dyrkes." Da befalede assyrerkongen: "Få en af de præster, som I førte bort derfra, til at rejse hen og bosætte sig der, så han kan lære dem, hvordan landets Gud skal dyrkes." En af de præster, de havde ført bort fra Samaria, kom og bosatte sig i Betel. Han lærte dem, hvordan de skulle frygte Herren.
Matt 10,5-6: Undgå samaritanerne Disse tolv sendte Jesus ud og befalede dem: "Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer; men gå derimod til de fortabte får af Israels hus.
Luk 18,35: Rejser gennem Jordandalen udenom Samaria Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede.
Luk 9,51-56: Samaritanernes ugæstfrihed Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse. Han sendte nogle sendebud i forvejen; de gik af sted og kom ind i en samaritansk landsby for at forberede hans ankomst. Men dér ville de ikke tage imod ham, fordi han var på vej mod Jerusalem. Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: "Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?" Men han vendte sig om og satte dem i rette. Så gik de til en anden landsby Lukas 17, 11-19: De ti spedalske
Luk 15,1-2: Toldere Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: "Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.
Luk 5,30-32: Syndere Farisæerne og deres skriftkloge gav ondt af sig og spurgte hans
disciple: "Hvorfor spiser og drikker I sammen med toldere og syndere?"
Jesus svarede dem: "De raske har ikke brug for læge, det har de syge.
Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse."
Matt 21,31-32: Prostituerede Hvem af de to gjorde deres fars vilje?" De svarede: "Den første."
Jesus sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå
ind i Guds rige før jer. v32 For Johannes kom til jer og lærte jer vejen
til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede
ham. Og skønt I så det, angrede I heller ikke bagefter og troede ham.
Ez 23,1-49: Om fjendskabet mellem Samaria og Jerusalem Herrens ord kom til mig: Menneske, der var to kvinder, der var døtre
af samme mor. De horede i Egypten; da de var unge, horede de. Der klemte
man deres bryster, tog dem på deres jomfrubryster. Den ældste hed Ohola,
og hendes søster hed Oholiba. De blev mine og fødte sønner og døtre. Derfor, Oholiba, dette siger Gud Herren: Nu rejser jeg dine elskere
mod dig, dem du brød med; jeg sender dem mod dig fra alle sider,
babylonerne, alle kaldæerne, Pekod, Shoa og Koa og alle assyrerne,
flotte unge mænd, alle sammen statholdere og fyrster, vognkæmpere og
højt ansete, alle sammen højt til hest. De kommer imod dig fra nord med
rullende vogne og en hær af folk med langskjolde, rundskjolde og hjelme,
og de skal kaste sig over dig fra alle sider. Jeg overdrager domsmagten
til dem, og de skal dømme dig efter deres love. Jeg retter min skinsyge
mod dig, og de skal handle mod dig i raseri: De skærer næse og ører af
dig. De, der bliver tilbage, skal falde for sværdet. De tager dine
sønner og døtre. De, der bliver tilbage, skal fortæres af ilden. De
river klæderne af dig og tager dine prægtige smykker. Jeg gør ende
på dit skamløse hor, som du begyndte på i Egypten, og du skal ikke løfte
dine øjne længselsfuldt til dem. Du skal ikke længere huske Egypten. Herren sagde til mig: Menneske, du skal dømme Ohola og Oholiba!
Forkynd deres afskyelige handlinger for dem! De begår ægteskabsbrud, og
der er blod på deres hænder. De begår ægteskabsbrud med deres møgguder.
Selv de sønner, de fødte mig, ofrer de som føde til dem; endog det gør
de mod mig. På denne dag gør de min helligdom uren, og de vanhelliger
mine sabbatter. Når de slagter deres sønner til deres møgguder, går de
samme dag ind i min helligdom og vanhelliger den; ja, sådan gør de i mit
hus. De har også sendt bud efter mænd, og de kom langvejsfra, så snart
der blev sendt bud efter dem. Da de kom, havde du badet dig for dem,
sminket dine øjne og taget dine smykker på. Du sad på dit fornemme leje
ved et dækket bord; min røgelse og min olie stillede du frem på det. En
sorgløs mængde larmede inde hos dig, og ud over disse mange mænd kom der
drikkebrødre fra ørkenen. De gav søstrene ringe på armene og prægtige
kroner på hovedet.
Copyright © 2009 Jacob Holdt;
|