Bibelreferencer til min tale til

AIDS-Fondets julegudstjeneste


af Jacob Holdt

 

 

 

 

Tilbage til AIDS-Fondets julegudstjeneste



Joh 4: 1-39:

Da Jesus nu forlod Judæa og vendte tilbage til Galilæa, måtte han tage vejen igennem Samaria. Han kom da til en by i Samaria i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig ved kilden.

En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: "Giv mig noget at drikke." Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. Den samaritanske kvinde sagde til ham: "Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?" - jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. Jesus svarede hende: "Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand." Kvinden sagde til ham: "Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden?" Jesus svarede hende: "Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv." Kvinden sagde til ham: "Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand."

Han sagde til hende: "Gå hen og kald din mand herud!" Kvinden svarede: "Jeg har ingen mand." Jesus sagde til hende: "Du har ret; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt."

Kvinden sagde til ham: "Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at man skal tilbede ham i Jerusalem." Jesus sagde til hende: "Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed." Kvinden sagde til ham: "Jeg ved, at Messias skal komme" - det vil sige Kristus; "når han kommer, vil han fortælle os alt." Jesus sagde til hende: "Det er mig, den der taler til dig."

Da hans disciple kom tilbage, undrede de sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende. Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk: "Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?"


 

2 Kong 17,3-6:   Nordrigets fald

Assyrerkongen Salmaneser gik til angreb på ham, og Hosea blev hans vasal og betalte ham tribut. Men assyrerkongen opdagede, at Hosea var med i en sammensværgelse; han havde nemlig sendt bud til egypterkongen So, og han havde undladt at betale den årlige tribut til assyrerkongen. Så lod assyrerkongen ham gribe og kaste i fængsel. Assyrerkongen rykkede ind i hele landet. Han drog op mod Samaria og belejrede den i tre år. I Hoseas niende regeringsår indtog assyrerkongen Samaria, førte Israel i eksil til Assyrien og bosatte dem i Hala og ved Gozans flod Habor og i Mediens byer.


 

2 Kong 17,24-28:   Samarias elite bortføres

Senere bragte assyrerkongen folk fra Babylon, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim og bosatte dem i Samarias byer i stedet for israelitterne. De tog Samaria i besiddelse og bosatte sig i dets byer. I den første tid de boede der, frygtede de ikke Herren. Men så sendte Herren løver blandt dem, som dræbte nogle af dem. Derfor sagde de til assyrerkongen: "De folk, du har flyttet væk og bosat i Samarias byer, ved ikke, hvordan landets Gud skal dyrkes. Nu har han sendt løver blandt dem, og de dræber dem. Det er, fordi de ikke ved, hvordan landets Gud skal dyrkes." Da befalede assyrerkongen: "Få en af de præster, som I førte bort derfra, til at rejse hen og bosætte sig der, så han kan lære dem, hvordan landets Gud skal dyrkes." En af de præster, de havde ført bort fra Samaria, kom og bosatte sig i Betel. Han lærte dem, hvordan de skulle frygte Herren.

 

Matt 10,5-6:     Undgå samaritanerne

Disse tolv sendte Jesus ud og befalede dem: "Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer; men gå derimod til de fortabte får af Israels hus.

 

Luk 18,35:   Rejser gennem Jordandalen udenom Samaria

Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede.

 

Luk 9,51-56:   Samaritanernes ugæstfrihed

Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse. Han sendte nogle sendebud i forvejen; de gik af sted og kom ind i en samaritansk landsby for at forberede hans ankomst. Men dér ville de ikke tage imod ham, fordi han var på vej mod Jerusalem. Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: "Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?" Men han vendte sig om og satte dem i rette. Så gik de til en anden landsby

Lukas 17, 11-19:    De ti spedalske

v11 Under sin vandring mod Jerusalem fulgte han grænsen mellem Samaria og Galilæa. v12 Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham v13 og råbte: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!" v14 Da han så dem, sagde han: "Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!" Og mens de var på vej derhen, blev de rene. v15 Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst v16 og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. v17 Jesus spurgte: "Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? v18 Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?" v19 Og han sagde til ham: "Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig."

 

Luk 15,1-2:   Toldere

Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: "Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.

 

Luk 5,30-32:    Syndere

Farisæerne og deres skriftkloge gav ondt af sig og spurgte hans disciple: "Hvorfor spiser og drikker I sammen med toldere og syndere?" Jesus svarede dem: "De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse."

 

Matt 21,31-32:   Prostituerede

 Hvem af de to gjorde deres fars vilje?" De svarede: "Den første." Jesus sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. v32 For Johannes kom til jer og lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham. Og skønt I så det, angrede I heller ikke bagefter og troede ham.
 

 

Ez 23,1-49:    Om fjendskabet mellem Samaria og Jerusalem

Herrens ord kom til mig: Menneske, der var to kvinder, der var døtre af samme mor. De horede i Egypten; da de var unge, horede de. Der klemte man deres bryster, tog dem på deres jomfrubryster. Den ældste hed Ohola, og hendes søster hed Oholiba. De blev mine og fødte sønner og døtre.

Ohola er navnet for Samaria og Oholiba for Jerusalem.

Men Ohola, der var gift med mig, horede. Hun brændte af begær efter sine elskere, efter assyrerne, krigere klædt i purpur, statholdere og fyrster, alle sammen flotte unge mænd, ryttere højt til hest. Hun gav sig hen til dem i hor, til alle de fornemme assyrere. Ved alle dem, hun begærede, ved alle deres møgguder, blev hun uren. Hun fremturede i sit hor, som hun var begyndt på i Egypten - i hendes ungdom havde de ligget med hende, taget hende på hendes jomfrubryster og overøst hende med hor - derfor gav jeg hende i hænderne på hendes elskere, assyrerne, dem hun havde begæret. De blottede hendes køn, hendes sønner og døtre tog de, og hende selv dræbte de med sværd. Hun kom i vanry blandt kvinder. Sådan fældede de dommen over hende.

Det så hendes søster Oholiba. Alligevel blev hendes begær endnu større, og hun horede endnu mere end Ohola. Hun brændte af begær efter assyrerne, statholdere og fyrster, fuldt rustede krigere, ryttere højt til hest, alle sammen flotte unge mænd, og jeg så, at hun blev uren. Begge fulgte samme vej. Hun fortsatte med at hore; på væggen så hun udskårne billeder, tegnet med rødt, billeder af kaldæiske mænd med bælte om lænden og turban med kvaster på hovedet; de forestillede alle sammen vognkæmpere, og de lignede de babylonere, hvis fædreland er Kaldæa. Hun brændte af begær ved synet af dem og sendte bud til Kaldæa efter dem, og babylonerne kom til hendes elskovsleje. De gjorde hende uren med deres hor; hun blev uren og brød med dem. Hun horede åbenlyst og blottede sit køn, så jeg brød med hende, ligesom jeg brød med hendes søster. Men hun horede og horede, fordi hun huskede sin ungdom, dengang hun horede i Egypten, da hun begærede de horebukke, hvis lem var som æslers, og som tømte deres sæd ud som heste. Du længtes efter din skamløse ungdom i Egypten, da de tog dig på brysterne, klemte dine ungpigebryster.
 

Derfor, Oholiba, dette siger Gud Herren: Nu rejser jeg dine elskere mod dig, dem du brød med; jeg sender dem mod dig fra alle sider,  babylonerne, alle kaldæerne, Pekod, Shoa og Koa og alle assyrerne, flotte unge mænd, alle sammen statholdere og fyrster, vognkæmpere og højt ansete, alle sammen højt til hest. De kommer imod dig fra nord med rullende vogne og en hær af folk med langskjolde, rundskjolde og hjelme, og de skal kaste sig over dig fra alle sider. Jeg overdrager domsmagten til dem, og de skal dømme dig efter deres love. Jeg retter min skinsyge mod dig, og de skal handle mod dig i raseri: De skærer næse og ører af dig. De, der bliver tilbage, skal falde for sværdet. De tager dine sønner og døtre. De, der bliver tilbage, skal fortæres af ilden. De river klæderne af dig og tager dine prægtige smykker.  Jeg gør ende på dit skamløse hor, som du begyndte på i Egypten, og du skal ikke løfte dine øjne længselsfuldt til dem. Du skal ikke længere huske Egypten.

For dette siger Gud Herren: Jeg giver dig i hænderne på dem, du hader, dem, du brød med. De skal handle hadefuldt mod dig; de skal tage al din rigdom og lade dig tilbage nøgen og bar, så dit forhorede køn bliver blottet, dit skamløse hor. Det skal de gøre mod dig, fordi du horede med folkeslagene og blev uren ved deres møgguder. Du fulgte i din søsters spor, derfor giver jeg dig hendes bæger i hånden.

Dette siger Gud Herren:
Din søsters bæger skal du drikke,
det dybe og brede;
fordi det rummer så meget,
bliver du til latter og spot.
Drukkenskab og elendighed skal fylde dig;
et bæger med gru og ødelæggelse
er din søster Samarias bæger.
Du skal drikke det til bunds,
du skal gnave skårene
og flænge dine bryster.
Jeg har talt, siger Gud Herren.
Derfor siger Gud Herren: Fordi du glemte mig og vendte mig ryggen, skal du selv bære straffen for dit skamløse hor.

Herren sagde til mig: Menneske, du skal dømme Ohola og Oholiba! Forkynd deres afskyelige handlinger for dem! De begår ægteskabsbrud, og der er blod på deres hænder. De begår ægteskabsbrud med deres møgguder. Selv de sønner, de fødte mig, ofrer de som føde til dem; endog det gør de mod mig. På denne dag gør de min helligdom uren, og de vanhelliger mine sabbatter. Når de slagter deres sønner til deres møgguder, går de samme dag ind i min helligdom og vanhelliger den; ja, sådan gør de i mit hus. De har også sendt bud efter mænd, og de kom langvejsfra, så snart der blev sendt bud efter dem. Da de kom, havde du badet dig for dem, sminket dine øjne og taget dine smykker på. Du sad på dit fornemme leje ved et dækket bord; min røgelse og min olie stillede du frem på det. En sorgløs mængde larmede inde hos dig, og ud over disse mange mænd kom der drikkebrødre fra ørkenen. De gav søstrene ringe på armene og prægtige kroner på hovedet.

Jeg sagde: Hun begår ægteskabsbrud, den udlevede skøge! Nu horer de igen med hende! De kommer til hende; som man kommer til en skøge, kommer de til Ohola og Oholiba, de skamløse kvinder. Men retfærdige mænd skal idømme dem den straf, der gælder for kvinder, som begår ægteskabsbrud, og for kvinder, som udgyder blod. De har brudt ægteskabet, og der er blod på deres hænder.

For dette siger Gud Herren: Du skal føre en skare mod dem og overgive dem til rædsel og udplyndring. De skal stene dem og sønderhugge dem med deres sværd. Deres sønner og døtre skal de dræbe, og deres huse skal de brænde ned. Jeg gør ende på skamløsheden i landet, så alle kvinder bliver advaret mod at begå jeres skamløshed. De gengælder jer for jeres skamløshed, og I skal bære skylden for jeres møgguder. Så skal I forstå, at jeg er Gud Herren.


Tilbage til AIDS-Fondets julegudstjeneste

 

 

  Copyright © 2009 Jacob Holdt;

 

 

Tilbage til oversigt over mine artikler