Fra Jyllands-Postens debatsider:
 

Den puritanske istid

Søren Espersen, folketingsmedlem (DF)

Sideløbende med den globale opvarmning kryber den puritanske istid med effektiv arrogance hen over vort gamle Europa.

Jeg oplever det specielt stærkt, når jeg opholder mig i klassiske kulturstater som England, Tyskland, Sverige, Frankrig og Holland - lande og folkeslag, som jeg igennem talrige rejser i et halvt århundrede har fået et varmt forhold til. Lande, som nu er ved at nedkøles til en puritanisme, som til sammenligning vil få den victorianske periode til at ligne et løssluppent og liderligt karneval i Rio de Janeiro.

Rundt omkring i London, Birmingham, Malmø, Amsterdam, Berlin og Marseille lukker man allerede enorme grupper af kvindfolk inde - eller man pakker dem ind i sorte eller brune telte, som de må vandre rundt i, når de lukkes ud for at købe forsyninger. 

Millioner af pigebørn dresseres til at nedfryse al elskov og seksuel passion - med henblik på at indgå i avlen som lidenskabsløse produktionsdyr. Store grupper af piger vil med en kniv få fjernet klitoris for at være sikker på, at de ikke forløber sig. 

Drengebørnene får derimod - uofficielt - tilladelse til at løbe hornene af sig på bordeller mod senere at acceptere at indgå i avlen med passende kvindelige produktionsdyr, som de ikke elsker. Unge piger, som ikke følger den puritanske istids produktionskrav, bliver om nødvendigt slagtet. 

Homoseksualitet ingen mulighed
Også bøsser og lesbiske vil om få år begynde at mærke nedkølingens klamme kvælertag. At piger kan lide piger, og at drenge kan lide drenge vil ikke længere være en mulighed.

Lejrskoler, interrail, spænding, udforskning, rejser på egen hånd, diskotek til den lyse morgen, eventyr, bofællesskaber, saftige og skægge sex-oplevelser, pub-crawl, masser af whisky, samba og tango, topløs strand-volley, bare bryster eller nøgne piger ved hver en juli-strand - kort sagt almindelig livsglæde - alt det er de forbudne frugter, som de sure, gamle og langskæggede vogtere af puritanismen er i færd med at få stuvet væk i frysehusene rundt om i Europa. Nøjagtigt som disse herlige dryppende frugter allerede er kulet ned i den stribe af andre lande, hvor den totale nedkøling for længst er effektivt afsluttet.

Mens kærlighed, seksuelle følelser, flammende passion og almindelig liderlighed ikke er tilladt, vil religiøse følelser fremover blive betragtet som meget fornemme og ærbare følelser, som ikke må krænkes, men tildeles den allerhøjeste position. Det vil blive forlangt af alle europæere - uanset om vi er med i fryse-bevægelsen eller ej - at vi med ærefrygt skal respektere andres følelser. 

Vi er vist allerede så tilpas nedkølede, at vi er ved at få lært, at der er visse ting, vi dels ikke må grine ad, dels ikke tegne, dels ikke skrive, dels ikke sige (da jeg ikke kan tegne, er det med at lade være med at grine langt det sværeste...).

Mens nedkølingen finder sted, er det rart med et bog-bål, som man kan varme hænderne ved. Og rundt omkring på Europas boghylder findes der masser af godt brænde - som eksempelvis "Arternes oprindelse" af Darwin, som allerede sammen med tusindvis af andre videnskabelige værker som følge af deres totale mangel på respekt for religiøse følelser er opslugt af flammerne i mange istidslande.

Kold og effektiv logik
Den puritanske istid vil i det hele taget indebære åbenbaring om mange sager, som vi ellers hidtil hver for sig har gået og døjet med. Og det er der selvfølgelig kold og effektiv logik i: Hvorfor bruge livets sparsomme tid på at læse en masse bøger, når man kan nøjes med læse én?

Kold og effektiv logik er i det hele taget det, der venter os. Som i H. C. Andersens mesterlige, forfærdende beskrivelse af Snedronningens iskolde rige, hvor kærligheden og den glødende passion var tabu - netop fordi disse anarkistiske følelser var så farlige for det perfekte is-helvede.

Jeg tror måske, at det nu var på tide, at alle vi u-perfekte finder sammen, så vort dejlige gamle Europa ikke fryser til is.

Mit svar:

Søren Espersens

 puritanske istid

Min fine ven Søren Espersen rammer plet (JP 26-10) med sin indre projektion af hvordan et ”iskoldt rige uden kærlighed og passion” sænkede sig over Danmark efter at hans parti kom til magten. Væk er respekt for medmennesket og det anderledes med plads til hans ”legende menneske” - f.eks. i Christiania. Nu skal alt reguleres med kontrol og atter kontrol for at sikre ensretningen. Har jeg forstået dig ret, Søren?

Et eksempel på dit iskolde rige fik jeg, da jeg på toget fra Esbjerg bød en irakisk flygtning kaffe. ”Nej, den insisterer jeg på at give,” sagde han. ”Hvorfor?” ”Fordi du er den første dansker i de 13 år jeg har boet i Esbjerg som har talt til mig. Nu rejser jeg hjem. Hellere dø en hurtig død i Basra end en langsom død i Esbjerg.”

Med denne iskolde afvisning af dem vi skulle integrere os med - dersom vi skal gøre os håb om at give dem vore danske værdier - bliver dine ord en selvopfyldende profeti. Du skriver at vi ”pakker dem ind i sorte eller brune telte, som de må vandre rundt i, når de lukkes ud for at købe ind.” Jovist, fysisk lukker vi dem ud af vore ghettoer, men – som dit nedgørende indlæg viser – aldrig psykisk. Og overalt i verden kender vi jo trodsreaktionen, mennesker udvikler – også vore egne børn - når de føler sig afviste, kærlighedsløse og psykisk ghettoiserede.

Selvfølgelig har hver egn i ulandene lokale traditionelle dragter – sort indhylning i visse byer i Syrien, frithængende hår i andre og side om side i storbyerne. Det elsker vi som turister, men skal et indvandringsland bevare sin nationale kultur og undgå parallelsamfund, handler det om nænsomt at ”pakke indvandrerne ud” gennem kærlig ikke-fordømmende indleven i den kultur, de fødtes ind i og nu forlader. Ellers tillader vi dem ikke at åbne sig op for vores.

Først og fremmest ved – som amerikanerne – at vise glæde og stolthed over vores egen kultur ved at invitere dem ind i vore fællesskaber, hjem, fester osv. – da vi kun der kan præge dem med vore nationale værdier.
Du nævner f.eks. vore prohomoseksuelle værdier. Var det virkelig med i jeres program i din tid i Fremskridtspartiet? Eller har nogen også givet dig en kærlig hånd før du blev pakket ud af en reaktionær bagage? En sådan kærlig hånd fik Naser Khader af sine danske kammerater dengang han i skolen gav udtryk for sin medbragte homofobi - typisk overalt i den 3. verden. Men hvordan skal indvandrerbørn i dag få sådanne nutidsdanske værdier når du har været med til at skabe så ”iskoldt et rige”, at danskerne nu finder det naturligt at forråde fædrelandets værdier ved ikke at ville blande deres børn – og derved skaber ”sorte skoler”?

På nøjagtig samme iskolde måde pressede det hvide USA millioner af sorte ind i ghettoer, hvor de i deres smertefulde forkastelse udviklede hadske anti-hvide værdier, Yallerup-sprog, vold, oprør, terror osv. Fænomener du ikke ser blandt muslimer i USA med den kærlige modtagelse indvandrere får i landet.
Så du ligger som du har redt, Søren, i dit iskolde skaberværk, som du nu forsøger at projicere ud på ”de andre”.