Baggrund:  Özlem lavede først en drillende introduktion af mig som den der gav hende ideen til hendes kaffedialoger, men "som modsat mig går ind for at man skal gå i seng med sine fjender. Den indeholdt nogenlunde samme kærlige drillerier som en tale hun tidligere på året havde holdt til mig om vores lange venskab.
.

Undskyld til jer alle at jeg kommer en time for sent, skønt jeg skulle være første taler før Carsten Jensen og Bent Melchior.
Det skyldes at Özlem jagtede mig rundt med knive hele dagen ......  😊
......øh, jeg mener jagtede mig rundt efter knive .....og borde og alt muligt andet til middagen i Ubuntu-Huset i aften.
Derfor kom jeg først i gang med at skrive talen her for et par timer siden.

Nå, men tak alligevel for din fine introduktion lige nu som gør mig helt flov.
Og et kæmpe tillykke med bogen. 
Jeg når sjældent at læse bøger til ende, men den her kunne jeg ikke lægge fra mig.
Så hvis den kan fastholde min korte ADHD-opmærksomhed, så bliver det uden tvivl en folkelig bestseller :-)

Men hvor du dog overrasker mig.
For da du i 2009 som folketingsmedlem insisterede på at få mig med til din brobygning i Irak, sad du ved min side og læste ”Anders And” hele vejen.


Så jeg tænkte at du nok aldrig vil lære andet end ”Anders-Andsk-dansk”, hvilket selvfølgelig også er et godt dansk, der tilmed produceres lige her i bygningen bag os i Pilestræde.
Men nu må jeg nok med en lille omskrivning indrømme, ”Hvor skriver du dog flot dansk.” 😊

Du lokkede mig ned i Iraks blodige vold med kvindelist som, ”Jacob, vi skal kysse i krogene når Vibeke og Devrim ikke er med!”
Hm, det løfte vender jeg om lidt tilbage til.

For nu står jeg her i dag fordi du påstår i bogen at jeg også lokkede dig ud på livets vildveje – væk fra politikernes debatter, som handler om at slå folk i hovedet med grøftegravende argumenter, der altid gør folk vrede og sårede.
Nej, i stedet går du nu i dialog for at lære hvad disse vrede mennesker har i hovedet.
 
Du kalder det kaffe-dialoger fordi du ikke helt som din mand Devrim har lært de gamle danske værdier med at man da bare drikker en bajer med dem man vil have med på vognen 😊



Og det har du haft kæmpe succes med, ja, så stor at jeg nogen gange blev misundelig på dig, når du jo kalder mig din ”mester.”
For når man har lært dialogens sprog bliver man jo så hooked på mødet med mennesker, at dette bliver den normale måde at omgås med sine fjender på, hvorfor jeg overhovedet ikke skænkede det en tanke at det måske var unormalt.
F.eks. har det ærgret mig flere gange, når jeg inviterede danskere med på mine ture hos Ku Klux Klan, massemordere, sorte bander og ekstremister i USA, at de blev så rystede at de tog hjem og skrev bøger om det.
Hold da op, tænkte jeg hver gang, hvorfor skrev jeg ikke selv de rejsebøger?

En ganske ung og ukendt mand, Carsten Jensen, var faktisk også med på en kort tur i 1987, som var så hæsblæsende og stressende at han klogt valgte at stå af under en barnedåb i Harlem.
Så jeg tænkte bagefter, at den mand lærer da aldrig at rejse....
…..og slet ikke at skrive gode rejsebøger 😊

Thi noget jeg for længst havde lært var jo at rigtige dialoger – især med dem jeg kalder ”smertens eller vredens børn” - tager uendelig tid.
Først skal man ryste sine egne succeskriterier og karriereræset fuldstændig af sig og ankomme ubevæbnet uden medier eller bagtanker om at bruge oplevelsen i et højere øjemed.
Det var derfor jeg tidligt formulerede begrebet om at "flytte ind" hos sine fjender, eller som jeg også sagde til dig, for at provokere dig endnu mere, ”man skal gå i seng med sine fjender!”
Når først de rykker over i sengen …..så ved jeg nemlig at det rykker!
For det vidste jeg jo at du aldrig ikke ville få lov til af Devrim 😊

Vi to elsker jo at drille hinanden, så jeg prøvede at gøre opgaven umulig for dig.
Jeg lagde da også mærke til under læsningen af din bog, at du selv opgiver tanken om at omvende de folk du går i dialog med.
Derfor tror jeg nok at du læner dig mere op af Hal Kock mens jeg mere er en discipel af Løgstrup - uden dog - modsat din bog - at have læst ham .....helt til ende 😊
For hans ”Etiske Fordring” påpeger jo, at vi i samlivet med hinanden ikke kan undgå at få en umiddelbar magt over hinanden og at forme hinanden.
Dette var noget jeg lærte som vagabond for slet og ret at overleve.
Når nogen angreb mig med pistol eller verbal vrede måtte jeg ikke give dem magt med min frygt, men mig selv magt ved at forme dem med min tillid til det gode i dem.
Når et lidelsesmønster angriber os – og kun et lidelsesmønster vil nogen sinde finde på at gøre det – er hjælpen altid lige ved hånden.
Nemlig fra mennesket spærret inde bag lidelsesmønstret og som venter på nu at blive befriet af os.
Det blev hurtigt i mit hoved til det jeg kalder ”præventiv tilgivelse” – nemlig at tilgive vredens børn på forhånd for at undgå at blive angrebet af dem – ved at overrumple dem i deres afmagt med kærlige tanker.
På den måde kan man nå alle og skabe tryghed for sig selv overalt i verden, idet alle mennesker hungrer efter at blive elskede og anerkendte, sådan som du jo selv oplever og beskriver det bogen igennem.

Jeg lærte også at dette kun kan ske når man ankommer af et rent hjerte.
Jeg havde gennem lang tid udviklet et stærkt venskab med USA’s største klanleder, da en Tv-mand i Danmark spurgte om han ikke måtte lave en film om min rejse med ham rundt til mine sorte venner.
Men da først der var medier på, opdagede jeg hvordan vi begge to ændrede os.
Så skulle han pludselig til at spille den store stygge klanleder og jeg den store selvgode antiracist, hvorfor vi endte med at mundhugges på hele turen og skiltes i vrede.

Det var først der i vredens destruktive øjeblik at det gik op for mig at jeg aldrig tidligere i vores tidligere venskab havde konfronteret ham med vore forskelle, sådan som du gør det i bogen.
Og, ja, at kærlig dialog måske nogen gange trives bedre helt uden ord, kun næret af indre tilgivende tænkning og venskab.
Jeg opdagede jo tidligt at klanens tomme retorik ikke handlede om had, men om medlemmernes egen mishandling som børn og mangel på accept og kærlighed.
Jeg opdagede også, det jeg godt vidste, at på det verbale plan dur jeg ikke til at gå i dialog med folk, sådan som du er så god til indlevende, smittende og tankevækkende at gøre det.
Uden disse evner har jeg livet igennem valgt aldrig rigtig at lytte til eller at tage de vrede (fundamentalistiske) ytringer for pålydende, som ”smertens børn” kan finde på at lirre af i vrede og afmagt.
Hvad enten det er racister eller ghettoens opblæste sorte nationalister eller islamister handler det hele i reglen om noget dybere, og først når man kærligt graver sig derned begynder de - og vi selv – virkelig at rykke os.

Så måske jeg bare skal misunde dig at du som politiker fik så mange fjender at du tidligt indså at du ikke kunne omvende dem alle og i stedet valgte at bruge dem i oplysningens nødvendige formål.
Og det var et godt valg, du der tog, for på den måde tror jeg at du med dine fantastiske, indlevende og kærlige dialoger i stedet er med til at ændre og røre ALLE os danskere midt i en splittelsens og tvivlens tid.
En tid, hvor Trump jo fik inspirationen til at vinde sit valg ved som den første amerikanske politiker at efterligne det grøftegraveri danske politikere uansvarligt i årevis havde brugt for at opnå stemmemaximering.
Derefter siver de magtfulde toner ovenfra ned til de svageste i samfundet og fremmanipulerer et had, der til sidst vender tilbage og truer politikere som dig.
Her slutter din bog klogt, men det er her jeg håber at politikerne vil samle den op.



Nå, det hele skal jo ikke være så alvorligt, så tilbage til drilleriet og kysseriet.
For du aner jo ikke hvad du går glip af ved IKKE at gå i seng med dine fjender  😊
Tre af mine værste angreb kom fra århusianere, og det lykkedes mig hver gang at opspore dem.
En af dem flyttede jeg ind hos og delte seng med i en kulkælder i Åbyhøj efter at han forfulgt mig i årevis - også i bil, indrømmede han nu.
Der lå selvfølgelig en dyb smerte bagved, fandt jeg ud af den nat, hvor han åbnede sig op i sengen, og i dag er vi de bedste venner og han kommer og hjælper mig hver gang min bil bryder sammen i Jylland.
Han har stadig psykiske problemer, men nu sender han ikke hadske sms'er til mig om muslimer mere, da han ved det sårer mig.
Nej, nu tikker hans sms’er ind og vækker mig og Vibeke om natten med angreb på nogle, som han kalder ”arabere”, som han påstår undertrykker mine sorte venner.
Altså i dyb solidaritet med mit antiracisme arbejde 😊



En af de andre var den berygtede Firozeeh Bazrafkan, der altid svinede mig til på Facebook.
Men hun var aldeles ikke interesseret i at møde mig til kaffedialog og boede hemmeligt under politibeskyttelse, da hun jo altid pisser på Koranen og lignende.
Så hvad gør man så?
Jo, jeg fandt ud af at hun har en søster, som hedder Ghazal og så flyttede jeg bare ind hos hende.
Og en dag spurgte jeg Ghazal om hun ikke havde noget familie i Århus, vi kunne besøge.
Jo, jo, jeg har da en søster, som bor lige henne om hjørnet.
Uden at ane uråd tog Ghazal mig så op til Firozeeh, som var ved at falde om i døren, da hun så sin hallalhippie nr 1 flytte ind.
Men snart kom flaskerne på bordet, og inden et par timer sad den spinkle Firozeeh i skødet på mig og kyssede mig fuldstændig vildt og ubehersket, hvilket jeg fik Ghazal til at fotografere.
Og i dag bruger jeg Firozeeh til at hjælpe mig med at slæbe mine bøger rundt om natten, som det ses her, og at sælge dem til mine foredrag.
Så husk også at give dine hadere værdighed og beskæftigelse ved at ansætte dem som dine bogsælgere, Özlem.
Og hvis Firozeeh igen sviner mig til på Facebook, så lægger jeg bare disse kyssebilleder op.
For se, sådan lukker man effektivt munden på sine fjender, Özlem 😊

Og derfor står spørgsmålet tilbage, hvorfor det er så utrolig meget lettere at kysse med sine kærlighedshungrende fjender …..end med venner som dig, Özlem? 😊
For du kan jo kun finde ud af at flytte ind hos dine venner
......såsom mig....
……..men, men, men ……skyndte dig så hurtigst muligt at fjerne den seng, jeg havde stillet ind og som jeg ikke kunne forestille mig at du ville kunne undvære i dit dialogkontor hos mig i Ubuntu-Huset.
Derinde i Købmagergade, hvor vi rigtig skal feste for dig i aften.
For hold kæft hvor er jeg stolt af din fantastiske bog og af at du bruger den og mit dialoghus til at bygge bro mellem danskerne.

Tillykke Özlem